Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Madrid haler ind på Barcelona

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 08/10/2014 - 01:00

Fly & trafik


Er Madrid ved at overhale ærkerivalen Barcelona når det gælder langdistance ruter?

Er Madrid ved at overhale ærkerivalen Barcelona når det gælder langdistance ruter?

 

Meget tyder på det. Britisk-ejede Iberia har meddelt, at det ikke har planer om at tilbyde langdistanceflyvninger fra Barcelonas El Prat Lufthavn og i stedet satser på flyvninger fra Madrid Barajas Lufthavn.

 

Det er meget let at vokse, men ikke på en rentabel måde

 

Det er endnu ikke bekræftet, om den opsigtsvækkende beslutning har noget at gøre om usikkerheden om fremtiden i udbryderregionen.

 

Satser kun på rentable ruter

Iberia og British Airways administrerende direktør, Willie Wash, fra holdingselskabet IAG bekræftede tidligere på ugen at Iberia, som fortsat er Spaniens største flyselskab, ikke har planer om at drive internationale flyvninger til og fra El Prat, der i dag er et vigtigt knudepunkt for flyvninger mellem Spanien og en række sydamerikanske lande.

 

- Men det er ikke bæredygtige ruter. Det er meget let for vores luftfartsselskaber (British Airways, Vueling og Iberia, red.) at vokse, men ikke på en rentabel måde, og det er det, der er vores mål, sagde Walsh i et interview i Washington.

 

For Iberia er den mest oplagte model at bruge Madrid som basis for sine langdistanceflyvninger. IAG chefen tilføjede, at Iberia kun vil operere fra El Prat hvis de tror, at det er rentabelt.

 

Færre fly til Barcelona

Han bekræftede også rygter om, koncernens lavprisselskab Vueling snart vil have færre ruter til og fra den catalanske hovedstad.

 

Med 7,5 millioner turister i 2013 overgik Barcelona ellers enhver anden by i Spanien, inklusiv landets hovedstad, når det gælder antallet af besøgende.

 

Rygter om forbindelse til politisk uro

Nogle mener at den seneste tids løsrivelses-tendenser nu begynder at sætte sine spor, og at det kan ende med økonomisk ustabilitet i regionen, hvis Catalonien løsriver sig fra Spanien.

 

Lokalavisen La Vanguardia rapporterede mandag om IAGs beslutning, dog uden at henvise til mulige forbindelser til den politiske uro i forbindelse med den planlagte uafhængighedsafstemning den 9. november. 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.