Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Borgmester til grin - igen

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 23/01/2014 - 10:16

Samfund og Politik


Madrids konservative borgmester, Ana Botella, er igen blevet skydeskive for alverdens vittigheder på Twitter. I en officiel brochure, der blev ...

Madrids konservative borgmester, Ana Botella, er igen blevet skydeskive for alverdens vittigheder på Twitter. I en officiel brochure, der blev uddelt ved World Economic Forum, glimrede borgemsterens CV ved at være fuldstændig blankt.

 

Men det var ikke kun Madrid-borgmesterens side, der var gabende tom. Også den spanske industriminister, Jose Manuel Soria, blev kun omtalt af navn, men alle andre figurerede med udførlig beskrivelse af uddannelse, karriere og nuværende embede.

 

- Jeg må gå ud fra at nogen har lavet en fejl, var Botellas kommentar til situationen.

 

To blanke sider i brochuren

 

Mest til grin på kortest tid

Dermed er Madrids nuværende første-dame tæt på at gå over i historien som den hovedstadsborgmester, der har været mest til grin på kortest tid.

 

Borgmesteren blev latterliggjort i både spanske og internationale medier for sit elendige engelsk under Madrids mislykkede forsøg på at trække OL til byen i september sidste år. Hun snublede sig igennem afslutningstalen med en kraftig spansk accent og et par spanske ord strøet ind hist og her.

 

I talen kom hun også med det nu berømte salgsargument: ”Hvad er bedre end en kop afslappende kaffe med mælk på Plaza Mayor” (A relaxing cup of café con leche). På papiret er det en ret uskyldig udtalelse, men borgmesteren udtale og ordvalg gjorde, at den lynhurtigt strøg jorden rundt via internettet.

 

Om borgmesteren dengang fortrød, at hun ikke klarede talen på spansk, melder historien intet om. Denne gang mener den forhenværende premierminister-frue dog, at hun er offer for en fejl, andre har begået.

 

Upopulær borgmester

Mens de andre deltageres CV fremstod tætpakkede med titler, anerkendelser og fremvisninger af deres positioner, blev Botella kun omtalt ved navn, titel og foto, samt en henvisning til Madrid Kommunes hjemmeside.

 

Den spanske offentlighed reagerede endnu engang med hån og latterliggørelse af den omdiskuterede hovedstadsborgmester, der er blevet voldsomt upopulær på grund af nedskæringer, privatiseringer og en række skandalesager.

 

Ana Botellas tomme side i brochuren står i skarp kontrast til den norske udenrigsminister, Børge Brende, som man kan se på den modsatte side. Hans C.V. Fremstår tætskrevet og fylder næsten en hel side.

 

"Nogen har lavet en fejl"

Ana Botella siger i et svar til Radio Nacional, at hun ikke ved, hvad der er sket.

 

- Der er nogen der har lavet en fejl, jeg ved ikke om det er organisationen, siger hun.

 

Borgmesterens egen presseafdeling siger, at de ikke har kendskab til at ”nogen har bedt om Botellas CV”

 

World Economic Forum er et af verdens mest betydningsfulde topmøder. Den spanske delegation består af 17 mænd og tre kvinder, deriblandt borgmestrene fra landets største byer, bankdirektører, og kendte erhvervsledere. Landets premierminister, Mariano Rajoy, deltager ikke, da han er optaget af andre vigtige aftaler.

 

Latterliggjort på sociale medier

Især på det sociale medie Twitter, har brugere moret sig over det blanke CV Du kan se nogle af buddene her:

 

Her en udgave af brochuren med en billet til den berømte café con leche:

 

 

Her en, der foreslår, at hendes kvalifikationer som borgmester, er Ana Botellas ægteskab med tidligere premierminise José Maria Aznar:

 

 

Her er der bruger, der både gør grin med hendes ægteskab og industriminister Jose Manuel Sorias besluntinger om at hæve prisen på el:

 

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.