Maduros fald og det historiske bånd til Spanien

Tilfangetagelsen af Nicolás Maduro har sendt chokbølger gennem det internationale samfund, alt imens USA aktivt presser på for en hurtig overgang til en demokratisk ledet regering. For Spanien er denne udvikling ikke blot en udenrigspolitisk begivenhed, men et spørgsmål om dybe historiske og menneskelige bånd.

USA’s rolle og ønsket om magtovertagelse

Fra Washington er udmeldingen klar: Tilfangetagelsen af Maduro ses som den nødvendige afslutning på et regime, der har ført landet ud i en af de værste humanitære kriser i Latinamerikas historie. USA har hurtigt signaleret deres ønske om at støtte en midlertidig regering, der kan bane vejen for frie og retfærdige valg. Den amerikanske strategi har længe været fokuseret på at fjerne Maduros greb om magten, og med hans arrestation ser USA nu en åbning for at genoprette både stabilitet og adgang til landets enorme oliereserver under demokratisk kontrol.

Pedro Sánchez: En balancegang for Spanien

Den spanske premierminister, Pedro Sánchez, har reageret med en blanding af forsigtighed og principfast støtte til demokratiet. Spanien har traditionelt fungeret som brobygger mellem EU og Latinamerika, og Sánchez har understreget, at ethvert magtskifte skal ske med respekt for de grundlæggende menneskerettigheder og gennem en fredelig, venezuelansk-ledet proces.

Sánchez har udtrykt, at Spanien støtter det venezuelanske folks ret til selv at vælge deres fremtid uden diktatur, men han har samtidig advaret mod eskalering af vold i overgangsfasen. For den spanske regering er det afgørende, at Venezuela genfinder sin plads i det internationale samfund, så de tusinder af venezuelanere i eksil potentielt kan vende hjem til et genopbygget land.

Et historisk og tæt forbundet forhold

Forholdet mellem Spanien og Venezuela rækker langt ud over almindelig diplomati. Venezuela var engang et af de rigeste lande i Sydamerika og blev en vigtig destination for spanske immigranter efter den spanske borgerkrig. I dag er rollen byttet om. Den fælles sproglige og kulturelle arv betyder, at Spanien er det naturlige førstevalg for venezuelanere, der søger tilflugt i Europa.

I dag bor der omkring 500.000 til 600.000 venezuelanere i Spanien. Tallet er dog behæftet med en vis usikkerhed, da mange har opnået spansk statsborgerskab på grund af deres herkomst, mens andre stadig venter på asyl.

Migration drevet af undertrykkelse

Flytningen til Spanien er eksploderet i løbet af de sidste ti år. Hvor migrationen tidligere bestod af en velstillet elite, har den seneste bølge været præget af alle samfundslag, der flygter fra hyperinflation, fødevaremangel og politisk forfølgelse. Antallet af asylansøgninger fra venezuelanere i Spanien har i flere år været det højeste for nogen nationalitet, hvilket direkte kan korreleres med Maduros strammere kurs og styrets økonomiske inkompetence.

Hver dag ankommer nye venezuelanere til lufthavnene i Madrid og Barcelona med håbet om en sikker fremtid. Med Maduros tilfangetagelse og udsigten til et nyt styre, spirer håbet i de venezuelanske miljøer i Spanien – ikke bare for dem selv, men for de familier, de efterlod i Caracas.

Søndagens reaktioner: jubel og protest

Søndagen stod i kontrastens tegn. Mens mange venezuelanere stadig fejrer i gaderne, er de politiske bølger begyndt at gå højt i den spanske hovedstad.

Spontan glæde i Puerta del Sol

Gennem hele søndagen har venezuelanske eksilgrupper været samlet i det centrale Madrid. For mange af de over 500.000 - 600,000 venezuelanere i Spanien ses USA's indgriben som en "nødvendig befrielse". Der bliver flaget og sunget, og mange udtrykker et håb om endelig at kunne vende hjem til et land uden Maduro. For denne gruppe er USA's metoder underordnede resultatet: Maduros fald.

Protester ved den amerikanske ambassade

Samtidig har hundreder af demonstranter søndag eftermiddag samlet sig foran USA's ambassade på Calle Serrano. Her er parolerne helt anderledes. Grupper fra den spanske venstrefløj og visse latinamerikanske miljøer fordømmer det, de kalder "imperialistisk sørøveri". De er vrede over, at USA har handlet uden om FN, og frygter, at Venezuela nu blot skifter ét diktatur ud med amerikansk overherredømme – især efter Trumps udtalelser om at ville "styre" landet og sikre olieinteresser.

Den spanske regering i klemme

Politisk er situationen i Spanien højspændt her til aften. Premierminister Pedro Sánchez har i dag sendt et brev til sit parti, hvor han forsøger at balancere:

• Sanchéz anerkender, at Maduro-regimet var illegitimt, men han fordømmer kraftigt USA's militære aktion som et brud på folkeretten.
• Hans koalitionspartnere (Sumar) kræver, at Spanien tager direkte afstand fra Trump, mens oppositionen (PP og Vox) omvendt fejrer "tyrannens fald" og kritiserer regeringen for at være for tøvende.

Kort sagt

 Venezuelanerne i Spanien er dybt splittede. De fleste er lykkelige over at slippe for Maduro, men der er en voksende bekymring – og direkte vrede hos nogle – over, at prisen for friheden er en amerikansk militær intervention, der minder om fortidens mørke kapitler i Latinamerika.