Mafiakrig om sandslotte
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 07/07/2011 - 11:40
Samfund og Politik
Der er krig om sandslottene på strandene ud for Palma de Mallorca. Østeuropæiske bander strides om indtægterne fra sandslottene, der i flere...
Der er krig om sandslottene på strandene ud for Palma de Mallorca. Østeuropæiske bander strides om indtægterne fra sandslottene, der i flere tilfælde er meterhøje kunstværker.

Jo større slottene er, desto flere drikkepenge falder der af fra turisterne. Et sandslot er ikke for sjov, men en daglig indtægtskilde for rumænske familier på den spanske ferieø.
Sand-bandit
Det var lidt af en tilfældighed, der gjorde politiet opmærksom på striden om indtægterne fra sandslottene. En rumæner, som havde bygget et slot på s'Arenal-stranden, blev en dag kontakten af en af sine landsmænd, der krævede, at indtægterne fra sandslottet tilfaldt hans 'klan'. Rumæneren nægtede og gik i stedet til politiet for at anmelde sin landsmand for pengeafpresning.
Politiet blev hurtigt klar over, at et sandslot ikke bare er en bunke sand, men en decideret indtægtskilde for et stort antal rumænere på Mallorca. Ved nogle af sandslottene havde rumænerne lavet små salgsboder med øl, sodavand og hash. Politiet kan desuden oplyse, at sandslottene har egne bodyguards. To tyskere, fire rumænere og en ungarer lever af at 'passe' på sandslottene, når mørket falder på.
Ideen om at tjene lidt drikkepenge på de fantastiske sandslotte stammer fra en tysk turist som for mange år siden opførte det første af de kæmpestore sandslotte på la Playa de Palma. Han boede på stranden i to uger og tjente til føden takket været drikkepenge fra forbipasserende turister.
Kan måske også interessere dig
Historisk tale og historiske medlemmer af Kongressen og Senatet
Historisk tale fordi det var første gang, En pave talte i Kongressen. Historiske medlemmer fordi jeg aldrig tidligere har set dem alle stå op og klappe.
Udsigt til opbremsning i boligpriserne
Svigtende efterspørgsel og sværere finansiering kan dæmpe de rødglødende boligpriser.
Vi laver torsdagens etape 6 i La Vuelta om til en opdagelsestur for dig i bil
Spændende tur gennem både Spanien og Andorra på godt 160 kilometer tager cirka tre timer i ren køretid +++ alle dine stop for at nyde …
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















