Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Málaga buldrer mod Europa

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 26/03/2012 - 11:38

Sport & hobby


Málaga C.F. meldte før sæsonen ud, at målet var kvalifikation til Champions League. Det mål ser nu ud til at være inden for rækkevidde.

Málaga C.F. meldte før sæsonen ud, at målet var kvalifikation til Champions League. Det mål ser nu ud til at være inden for rækkevidde.

 



Fem sejre og en enkelt uafgjort i de seneste seks kampe betyder, at Málaga C.F. nu indtager den meget vigtige fjerdeplads i La Liga, som giver adgang til Champions League-kvalifikationen. Seneste sejr kom i hus i går, hvor klubben gæstede Espanyol fra Barcelona.
 

 

Vandt på stærk slutspurt

Det så ellers længe ud til, at stimen af gode resultater skulle ende. Med et lille kvarter igen førte Barcelona-klubben 1-0, men så skete der ting og sager. Den tidligere Manchester United-angriber, Ruud van Nistelrooy blev sendt på banen og kunne efter ganske få boldberøringer bringe balance i regnskabet. Bare to minutter senere afgjorde den argentinske landsholdsspiller, Martin Demichelis kampen, da han efter et hjørnespark gjorde det til slutresultatet 2-1 til Costa del Sol-klubben.

 


Ruud van Nistelrooy (t.v.) bliver her fejret efter at have gjort det til 1-1

 

Spændende kampe i vente

Málaga C.F.'s største konkurrent til fjerdepladsen, Levante, tabte hjemmekampen mod Osasuna med 0-2, og dermed er afstanden mellem de to klubber nu på tre point. Tredjepladsen i La Liga bliver i øjeblikket indtaget af Valencia C.F., som ligesom Málaga C.F. har 47 point, men dog er bedre indbyrdes.
 

Der resterer ni kampe af sæsonen. Næste opgave for Málaga C.F. er på lørdag, hvor klubben klokken 22 tager mod Betis fra Sevilla. Den 29. april kommer Valencia C.F. på besøg til en kamp, som kan have afgørende betydning for hvilket hold, der næste år skal spille med i den prestigefyldte og velbetalte Champions League.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.