Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mallorca satser på og investerer i cykelturisterne

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 20/04/2023 - 11:00

Sport & hobby

Hoteller og caféer tilpasser sig de to-hjulede.

Cykelturisme er et blomstrende segment, som i stigende grad tilstræbes af spanske destinationer, der ser i det en niche for "respektfuld og naturelskende" turisme samt en høj købekraft og evnen til at tiltrække folk uden for højsæsonen. 

Derfor har en stor del af hotelbranchen på Mallorca tilpasset og forberedt sine faciliteter til at tage imod denne type rejsende og deres udstyr. 

Billedet herover er fra cykelopbevaringsområdet på hotellet VIVA Blue & Spa.

Ifølge Última Hora anslås det, at cirka 200 hoteller på øen er forberedt på at huse cykelturister med faciliteter til opbevaring af cykler, materialer og uddannet personale til vedligeholdelse og reparation af disse køretøjer samt områder, der udelukkende er dedikeret til denne turistprofil. 

Denne tilpasning af hotelinfrastrukturen findes ikke kun på hotellerne i Mallorcas indre egne, men også på de store hoteller ved kysten.

Desuden er tilbuddet til cykelturisterne ikke begrænset til Mallorcas overnatningsfaciliteter, men også til andre virksomheder som for eksempel cafeer i Palmas centrum, der er særligt indrettet til cyklister, hvilket er en yderligere attraktion for denne turistprofil, da de færreste cyklister har lyst til at efterlade deres dyrebare transport på en tilfældig gade.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.