Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mallorca skraber bunden

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 27/03/2012 - 12:23

Samfund og Politik Sundhed & sygdom


Det kan godt betale sig at undersøge et par ting, før man beslutter sig for, hvor man skal bo. Der er nemlig himmelvid forskel på sociale yde...

Det kan godt betale sig at undersøge et par ting, før man beslutter sig for, hvor man skal bo. Der er nemlig himmelvid forskel på sociale ydelser i landets 17 autonome regioner.

 

Bedste sygehusvæsen og undervisningssektor findes i Baskerlandet, hvor lokalregeringen bruger gennemsnitlig 773 euro per indbygger om året. Bundskraberen er de Baleariske Øer, hvor der bliver brugt under en femtedel.

 

På landsplan ligger gennemsnittet på 280 euro.

 

Undersøgelsen er foretaget af Sammenslutningen af Sociale Ydelser, som har målt udviklingen i og forskellen blandt landets 17 regioner.

 

I bunden ligger de Baleariske Øer, hvor der kun bliver ofret 119.83 euro per indbygger. Herefter kommer De Kanariske Øer med 155.69 euro, Valencia med 129,56 euro og Madrid med 207,39 euro – alle konservativt styrede regioner.

 

Intet tyder på en sammenhæng mellem gælden på de offentlige finanser og så udgifterne til sociale ydelser, eftersom nogle af de regioner, der ligger i toppen som Baskerlandet, Navarra, Castilla y Leon og La Rioja, også hører til blandt de mindst forgældede i hele landet.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.