Mange har “opsparing” i statskassen
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 05/06/2024 - 07:00
Penge & Forbrug
6.013 millioner euro tilbage i skat.
Skattestyrelsen har nu tilbagebetalt 6,013 milliarder euro til flere end 8.680.000 skatteydere.
Det er sket på de første to måneder af indkomstskattekampagnen, hvor der allerede er indsendt 15,2 millioner selvangivelser.
Som finansministeriet oplyste mandag, er 76,6 procent af anmodningerne om tilbagebetaling blevet ordnet, og der er blevet anmodet om 64,4 procent af de beløb, der skal tilbagebetales.
Det skriver nyhedsbureauet Efe.
Finansministeriet fremhæver, at der er indgivet 7,7 procent flere selvangivelser end på samme dato sidste år, og at tilbagebetalingerne er steget med 9,2 procent i antal og 9,6 procent i beløb.
Af alle selvangivelserne var de 11,3 millioner med tilbagebetaling, svarende til en stigning på 10 procent, mens 2,94 millioner skulle betale restskat, hvilket er et fald på 1,1 procent.
Finansministeriet minder også om, at den traditionelle service til udarbejdelse af selvangivelser på skattekontorerne starter på mandag. Med hensyn til indgivelsesmetoder har der været en bemærkelsesværdig stigning i antallet af selvangivelser, der blev indgivet via Skattestyrelsens mobilapplikation. Flere end 575.000 har valgt den løsning, og det er en stigning på 25 procent.
Antallet af skatteydere, der vælger at indgive deres selvangivelse per telefon, er også steget. Over 1.048.000 har pt bedt om en aftale om denne personlige service, og 852.200 af dem har allerede indgivet deres selvangivelse, hvilket er 4,8 procent flere end sidste år.
Skattestyrelsen har også sendt næsten 80.000 breve til skatteydere grundet fejl eller mangler i selvangivelsen, så de kan rette op på dem, inden det bliver dyrt i en eventuel kontrol.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.