Demonstration mod TV-lukning
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 02/12/2013 - 12:42
Samfund og Politik
Trods protester fra tusindvis af ansatte, blokader og demonstrationer, lukkede den valencianske tv-station Canal Nou lørdag. Politiet måtte sm...
Trods protester fra tusindvis af ansatte, blokader og demonstrationer, lukkede den valencianske tv-station Canal Nou lørdag. Politiet måtte smide medarbejderne ud, mens de fortsatte med at sende.
Det blev til en tårevædet afsked for åben skræm, hvor personalet mødte op i hobetal for at tage afsked med seere og lyttere.
Bygning rømmet på tv
Stationens sidste udsendelse var en live-sending fra dens sædvanlige nyhedsstudie, hvor adskillige medarbejdere sad og sang slagssange.
Samtidig blev der vist billeder fra andre steder i bygningen, hvor politiet var i færd med at smide protesterende medarbejdere ud.
Ordensmagten var blevet tilkaldt, fordi medarbejderne havde spærret indgangene, og var fortsat med at sende tv. Til sidst gik signalet dog i sort.
Se video af stationens sidste minutter her:
"Statskup"
Der har været enorme protester i Valencia og Alicante mod regeringens beslutning om at lukke den offentlige tv-station.
Demonstranter bar bannere med skriften ”send præsidenten til Picassent” (Valencias centrale fængsel), ”dette er et statskup” og ”Fabra træd tilbage.” En henvisning til Alberto Fabra, der er den konservative formand for Valencias lokalregering.
Fabra blev også kaldt en fascist og demonstranterne råbte ”du burde skamme dig”
60.000 eller 3.500 deltagere
Ifølge arrangørerne deltog over 60.000 mennesker i protesten, mens politiet sætter tallet til mellem 3.500 og 4.000.
Formanden for bestyrelsen i RTVV, Vicent Mifsud, siger, at kravet om lukning ”ikke bare er et angreb på arbejderne, men på alle borgere der ønsker en tv-station på deres regionale sprog”.
Han ser lukningen af stationen om en del af regeringens bekæmpelse af selvstyret i regnionen, fordi seerne er tvunget til at gå over til spansksproget TV.
- Fabra er bange for at have en offentlig tv-station, der kritiserer styret og fortæller sandheden - han er rædselsslagen for et ægte demokrati, siger Mifsud.
- Fabra hævder selv, at lukningen skyldes dårlig økonomi, men alligevel får medarbejderne løn til februar, uden at lave noget, kritiserer TV-stationens eks-ledelse.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.