Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Massefangst i tunnel-radar

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 03/01/2012 - 10:30

Krimi og katastrofe


41.000 bilister blev sidste år nappet af færdselspolitiets radar i tunnellen i Torrox. Det svarer til næsten to procent af de godt to million...

41.000 bilister blev sidste år nappet af færdselspolitiets radar i tunnellen i Torrox. Det svarer til næsten to procent af de godt to millioner biler, der kørte gennem tunnellen.

 


Hovedparten af de fartglade bilister blev taget i de travle sommermåneder juli og august, mens den højeste procent lå i januar sidste år - samme måned, hvor radarkontrollen blev indført. Her kørte 3,6 procent af bilisterne for stærkt.

 

Her registreres køretøjet første gang


Tunnellen i Torrox er 1.175 meter lang og har en hastighedsbegrænsning på 100 km/t. Det var den anden tunnel i Spanien, og den første tunnel i Andalusien, der blev udstyret med radar til kontrol af bilisterne hastighed.

 

Efter registrering ved udkørslen beregnes hastigheden

 

Hastigheden beregnes ved brug af en kompliceret formel som måler den tid, bilisterne bruger på at tilbagelægge strækningen. Hvis turen gennem tunnellen tager mindre end 40 sekunder, har bilisten trådt for hårdt på gaspedalen.


Så pas på, når du kører gennem den eller andre tunneler. Udover bøden kan der ske uhyggelige ulykker i tunneler.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.