Opbakning til ny kanarieø
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 29/05/2013 - 12:20
Samfund og Politik
Folkene bag en underskriftindsamling med kravet om, at den lille Kanarie-ø, La Graciaosa, bliver den ottende ø i det kanariske ø-samfund, er ...
Folkene bag en underskriftindsamling med kravet om, at den lille Kanarie-ø, La Graciaosa, bliver den ottende ø i det kanariske ø-samfund, er nu klar til at gå til regionsregeringen Cabildo de Lanzarote.
Der er indsamlet flere end 4.000 underskrifter på kravet om, at regeringen tager de nødvendige skridt til, at den lille ø med 300 indbyggere, officielt indtager status som øgruppens ottende ø. Og det er endda uden underskrifterne, der er indsamlet på nettet.
Miguel Angel Páez Páez, der er formand for det nye selvstændighedsinitiativ, siger, at kravet vil blive fremsat i forbindelse med afholdelse af den årlige Día de Canarias.
Man skal helt tæt på, for at få øje på Den Sjove
Paéz mener, at det er en ”fejl, at der i de kanariske statutter er syv Cabildos, når der rent faktisk er otte øer”.
Gruppen kræver ikke, at øen ”Den Sjove” får selvstændigt styre som de øvrige syv Cabildoer, men at La Graciosa får sin egen ledelse og indflydelse på vedtagelse af de budgetter, der bruges på øen.
Sammenlagt med online-underskrifter er der nu i alt 8.000 underskrifter, der bakker op om kravet om øens nye status.
Initiativtageren til underskriftsindsamlingen, 'Lagraciosala8islacanaria' blev i går modtaget af næstformanden for styret på Lanzarote, Joaquín Caraballo, som nu skal føre initiativet videre.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.