Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Massiv svindel med brugte biler

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 23/10/2013 - 11:05

Penge & Forbrug


Mange har nok kigget med ærgrelse på bilens kilometertæller og ønsket, at den kunne køre bare en lille smule baglæns. En flok brugtvognsfo...

Mange har nok kigget med ærgrelse på bilens kilometertæller og ønsket, at den kunne køre bare en lille smule baglæns. En flok brugtvognsforhandlere tog dog sagen i egen hånd og er nu anklaget for at have svindlet hundredvis af bilkøbere.

 

Undgå snyd: Hør interview i bunden af artiklen

 

Politiet har i alt anholdt 11 personer fra seks forskellige bilforhandlere på De Kanariske Øer, og de er alle sigtet for at have snydt med kilometertælleren.

 

Omkring 100 kunder menes at være blevet snydt, da de købte bil hos en af forhandlerne. Et eksempel er en brugt bil, der i virkeligheden havde kørt 142.000 kilometer, hvor tælleren kun viste 59.000 kilometer.

 

Og netop svindel med kilometertælleren er en ganske god forretning. Ifølge Auto.com koster en BMW 528 fra 2010, der har kørt 160.000 km, 12.350 euro. Men hvis står der 76.000 på kilometertælleren, er prisen en ganske anden nemlig 19.600 euro.

 

Skruet 150.000 kilometer tilbage

De 11 anholdte er ejerne af bilforretningerne, deres ansatte og teknikere.

 

Banden har i nogle tilfælde skruet tællere over 150.000 kilometer tilbage for at hæve prisen på bilerne.

 

Under anholdelserne beslaglagde politiet omkring 500.000 euro i kontanter og mere end 100 biler.

 

Sagen startede efter en anmeldelse fra en kunde, der havde købt en brugt bil hos en af svindlerne. Da kunden senere henvendte sig hos bilproducenten, fik han at vide, at bilen havde gået 142.000 kilometer og ikke de 59.240, tælleren viste.

 

En anden bil blev indleveret til forhandlerne med 232.000 kilometer på bagen. Her drejede forhandleren blot tælleren 150.000 kilometer tilbage, og sådan bilen blev solgt.

 

En stor del af bilerne stammede fra udlejnings- og leasingfirmaer på fastlandet, og forhandlerne fragtede så bilerne til øerne.

 

Her blev de afleveret hos en mekaniker i Las Palmas, som skruede på kilometertælleren, inden bilerne blev sat til salg hos autoforhandlere overalt på De Kanariske Øer.

 

Snyd i Danmark

Også i Danmark har der været afsløret snyd. DR-programmet Bag Facaden afslørede sidste år, at der fandtes firmaer i Danmark, som specialiserede sig i at skrue på brugte bilers kilometertællere.

 

Programmet afslørede også, at en gruppe danske brugtvognsforhandlere ofte benyttede sig af det. Med tiden er det faktisk blevet nemmere at snyde med kilometertælleren.

 

I dag er den elektronisk, så det kræver faktisk kun en bærbar computer og et program du kan købe på nettet. 

 

Sådan undgår du snyd

 

Lyt: Afdelingsleder i FDM, Jørgen Jørgensen, forklarer her, hvordan du bedst undgår snyd.

 

bilzonen.dk kan du finde følgende råd

 

”Brug reglen, at hvis et tilbud ser ud til at være for godt til at være sandt, så der det sikkert, fordi der er noget, der halter - meget typisk km-tallet.”

 

Bilejernes interesseorganisation i Danmark, FDM, giver også syv gode råd til, hvordan du undgår en kedelig oplevelse:

 

  • Hvis bilen købes hos en forhandler, kan du bede om at sælger giver en skriftlig kilometergaranti i slutseddel.

 

  • Kontrollere at bilens servicehæfte passer med de kørte kilometer og bilens alder. Har bilen pludselig kørt nul kilometer i en længere periode ifølge servicehæfte, skal man være påpasselig. Kontakt eventuelt de værksteder som tidligere har serviceret bilen.

 

  • Kontroller bilens kilometerhistorik på trafikstyrelsen.dk ved at søge efter bilens tidligere synsrapporter.

 

  • Kontroller sliddet på bilens rat, sæde, gummi på pedalerne, sikkerhedsseler, dørhåndtag og lignende. Sliddet skal passe med bilens kørte kilometer.

 

  • Kontroller motorrummet for mærkater, som beskriver hvornår (dato og kilometer) der er skiftet tandrem, motorolie, bremsevæske, AC kølemiddel eller lignende.

 

  • Kontroller lakken, frontrude og lygteglas foran for lakskader, stenslag (mathed eller sandblæst), sliddet skal passe med bilens kørte kilometer.

 

  • På nogle nyere bilmærker kan man aflæse bilens aktuelle kilometerstand i andre komponenter. hvis den ikke passer med kilometertælleren, er der snydt.


 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.