Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mega-bande svækket efter 150 anholdelser

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 11/11/2011 - 11:26

Krimi og katastrofe


Vi tæller: 27 mio. euro i kontanter, værdier for 75 mio. euro, 150 kriminelle og 300 kilo narko. Politiet er med god grund svært tilfreds eft...

Vi tæller: 27 mio. euro i kontanter, værdier for 75 mio. euro, 150 kriminelle og 300 kilo narko. Politiet er med god grund svært tilfreds efter optrevling af kæmpe narkobande.

 

Politiet i Madrid har afsløret en gigantisk narkoring, som havde planer om at købe en fragtterminal i en lufthavn i Cuidad Real. Dermed ville de kunne smugle tonsvis af kokain ind i landet hver måned helt let. De blev anholdt umiddelbart inden købet af terminalen blev gennemført.

 

Alvorligt slag mod de kriminelle

150 personer er anholdt, og politiet har beslaglagt 300 kilo kokain, 27 millioner euro i kontanter og værdigenstande for yderligere 75 millioner euro. Det skriver flere medier.

 

Operationen mod narkoringen markerer afslutningen på tre års intens politi-efterforskning. Bander af kriminelle har kontrolleret byens natteliv gennem afpresning og narkohandel, og banden er i dén grad svækket efter politiaktionen.

 

Politiet har desuden afsløret et stort netværk af virksomheder, der blev brugt til hvidvaskning af narkopengene fra Sydamerika.

 

Avisen El Mundo rapporterer, at to af de mistænkte planlagde at købe en fragtterminal i lufthavnen i Ciudad Real for at omgå politiets narkokontrol i Madrid og dermed have mere eller mindre frit spil til at hive narko ind overlandegrænsen.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.