Meget dyrere at være i Spanien

Selv om det nye år kun er 12 dage gammelt, er 2012 allerede blevet dyrere for hver enkelt skatteyder. Meget dyrere.

Beregninger fra forbrugerforeningen FUCI (La Federación de Usuarios y Consumidores Independientes) viser, at alle boligejere i år skal betale 679 euro ekstra i forbindelse med de varslede skatte- og afgiftsstigninger. Mindstelønnen i Spanien ligger på 641 euro, så for nogle svarer det altså til at miste en hel månedsløn.

Ifølge FUCI skal hver skatteyder i år af med ekstra 222 euro, hvortil der skal tillægges yderligere 360 euro i forbindelse med en revidering af boliglån.

Stigningen i ejendomsskatterne (IBI) på mellem fire og ti procent – afhængig af den seneste ejendomsvurdering - vil føre til en gennemsnitlig stigning i ejendomsskatterne 42 euro om året.

Forvent yderligere stigninger

Forbrugerforeningens formand, Gustavo Samayoa, peger på at skatte- og afgiftsstigningerne især rammer middelklassen.

- Vi ser, hvordan købekraften langsomt bliver udhulet af nye skatter og afgifter, siger han til dagbladet ABC.

Økonomer og politiske analytikere forventer, at der kommer yderligere stramninger og besparelser i løbet af foråret. Meget tyder dog på, at der kommer til at gå et par måneder, før vi reelt får at vide, hvor alvorligt det bliver. Vi skal nemlig over på den anden side af det andalusiske regionsvalg i marts, før de nye nedskæringer og afgiftsstigninger kommer.

Løj regeringen om underskud?

Spaniens Premierminister, Mariano Rajoy, advarede onsdag om, underskuddet på de offentlige finanser sidste år ender på otte procent i stedet for de seks procent, der var regeringens oprindelige skøn.

Kritikere mener, at det er med fuldt overlæg, at den nye regering har ”regnet forkert”. I valgkampen blev der nemlig slået på ”nul skattestigninger”, og når regeringen nu bliver anklaget for løftebrud, lyder svaret, at det økonomiske grundlag for løftet har ændret sig, og derfor er der ikke tale om løftebrud. Altså ”gemte” den nye regering det ekstra underskud, til valgsejren var i hus.

Mens underskuddet sidste år var beregnet til at ende i størrelsesordenen 36,5 milliarder euro, der det nu ud til at det slutter i størrelsesordenen 37 til 40 milliarder euro. Det betyder, at der er udsigt til yderligere nedskæringer.

Beregninger fra regeringens økonomiske eksperter viser, at hver gang underskuddet stiger med et procent-point, er der brug for nedskæringer på en milliard euro. Det betyder, at beløbet for nedskæringer i de offentlige udgifter nu stiger fra de varslede 16,5 milliarder euro til 20 milliarder euro.