Melder sig som donor og skyder sig selv
Skrevet af , ons, 16/04/2014 - 10:04
Krimi og katastrofe
Midalrene mand mødte op på et hospital for at melde sig som organdonor. Hvad, personalet ikke vidste, var, at manden kunne donere få minutter...
Midalrene mand mødte op på et hospital for at melde sig som organdonor. Hvad, personalet ikke vidste, var, at manden kunne donere få minutter senere, da han havde medbragt en revolver.
Det var mandag på et hospital i Valencia, at manden meldte sig som organ-donor. Få minutter senere skød han sig selv i hovedet. Den afdøde, der beskrives som en midaldrende mand, havde lavet en aftale med en sygeplejerske på Transplant Unit i Blok D på La Fe-sygehuset.
Selvmord på toilettet
Hun forklarede proceduren for at blive optaget som organdonor og bemærkede på et tidspunkt, at manden bar en pistol i sit bælte.
Manden insisterede derefter på at komme til at tale med afdelingslederen for at udtrykke sit klare ønske om at donere alle sine organer. Han sagde også, at han ikke ønskede, at der kom nogen ind i lokalet eller forlod det, mens han var til stede.
Dernæst spurgte han, hvor toiletterne var, og blev vist hen til herre-toilettet, der lå tre meter borte.
Ingen fattede mistanke til noget, eftersom manden optrådte fattet og rolig.
Revolver til hovedet
Kort efter lød der et enkelt skud, og personalet tilkaldte sikkerhedsvagten, som fandt manden død i en blodpøl, efter at han havde affyret et skud ind i sit hoved med en stor Magnum-revolver, som lå i nærheden af hans hånd.
Den afdøde havde våbenlicens og menes at have været ansat i sundhedsvæsnet.
Hjemme havde han indspillet en video, som forklarede hans beslutning for at begå selvmord. Politiet forsøger nu at finde ud af, om manden var i behandling for psykiske problemer.
Kan måske også interessere dig
Carlos Mazóns løgnehistorier er ren krimilæsning
Først var frokosten privat, så var den dedikeret arbejde og senere pludselig med en anden end deltageren.
Et år på linedans mellem overlevelse og polarisering
2025 vil gå over i historien som året, hvor spansk politik for alvor blev en test af den institutionelle smidighed.
Øde ø-hop til mere ukendte, spanske perler
Inden du smider penge efter dyre flybilletter til Caribien, så tjek, hvad vi har her i Spanien. Måske bliver du overrasket...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















