Mercadona indfører ændringer i fiskedisken
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 12/02/2025 - 10:12

Mad & Vin
Ændringer i butikker over hele Spanien, men ikke helt populært.
Lidt triste nyheder til dig, der elsker at købe friske fisk på de tiltalende afdelinger i supermarkedskæden Marcadona. Der er nemlig forandring på vej.
Den Valencia-baserede supermarkedsgigant Mercadona tager konsekvensen af dalende interesse for frisk fisk.
Ifølge virksomheden er forbruget faldet med 20 procent i de seneste år.
Derfor ændrer Mercadona udseendet af fiskeafdelingerne for at tilpasse sig de nye forbrugervaner, hvor mange foretrækker at købe det færdige produkt frem for fra den traditionelle udstilling af friskfangede, hele fisk og skaldyr liggende på is på disken.
Med denne nye satsning reduceres den traditionelle udstilling af hele, friske fisk, men vil dog stadig til stede, mens køleudstillingerne med færdigpakkede og/eller færdiglavede produkter udvides betydeligt. Hensigten er “at gøre det hele lettere og mere bekvemt og undgå kø og ventetid: Du tager pakken og afsted”, lyder det fra Mercadona.
Forandringerne vil gradvist blive introduceret i alle virksomhedens butikker i hele Spanien.
Sure kunder
Forandring er dog ikke altid noget, der fryder, og nogle af Mercadonas kunder er da også meget oprørte over ændringerne i fiskedisken. Man mener nemlig, der har påvirke priserne.
“De har udnyttet det, og hvis en guldbrasen før kostede otte eller ni euro per kilo, koster den nu 25 euro per kilo. De camouflerer det i små bakker til fire euro, men se på kiloprismærkningen. Jeg køber aldrig fisk fra Mercadona igen, de er svindlere”, lyder én af kommentarerne.
Kan måske også interessere dig
Granadas ældste romerske oliventræer troner endnu
Levende historie i Valle de Lecrín.
Ryanair skærer én million sæder fra spanske ruter
Lavpriskongen protesterer mod Aenas stigende lufthavnsafgifter.
På tur i de brændte skovområder i Mijas’ bjerge
Dystert, men på sin måde også både smukt og livsbekræftende.
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.