Mercadona trækker poser tilbage
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 26/12/2014 - 11:29
Penge & Forbrug
FORBRUG: Landsdækkende supermarkedkæde har problemer med 'truttet' og trækker storsællert tilbage.
Supermarkedskæden Mercadona har trukket sin populære nytårs-pose tilbage fra hylderne på grund af trompetproblemer.
Hvert år omkring nytårsafter sælger Mercadona de populære lavpris-poser med papirshatte, fløjter, serpentiner, trompeter og andre sjove ting til en festlig aften den 31. december.
Men sådan bliver det ikke i år.
Kun topkvalitets-trompeter
Supermarkedsledelsen har fundet et begrænset antal poser med trompeter, der ikke giver nogen lyd, og i stedet for at risikere en storm af henvendelser fra sure kunder, har man besluttet at droppet posen.
"Hvis vi ikke kan garantere top-kvalitet, så vil vi ikke sælge dem”, lyder det fra Mercadona i en pressemeddelelse.
Butikken forsikrer dog, at elementerne i posen, herunder de lydløse trompeter, overholder alle sundhedsmæssige- og sikkerhedsmæssige krav og at tilbagekaldelsen har intet at gøre med risici for brugerne.
Enhver, der returnerer posens indhold, vil få pengene tilbage.
Ikke uden humor
Mercadona er selv med på spøgen, og humoren fejler ikke noget i tilbagekaldelsen, der er annonceret på kædens Twitter.
"Nytårsaften 2014 kan vi ikke slutte festen med vores party-poser. Trompeten siger ikke en lyd” skriver Mercadona sammen med et billede af en trompet, der er krydset ud med rødt for at understrege, at der ikke er lyd på.
"Vi forstår, hvis din nytårsaften ikke bliver den samme, men vores party-poser vil kun blive solgt, hvis vi kan garantere for kvaliteten. Undskyld", står der på et andet Twitter-indlæg.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.