Mercadona kræver medarbejder-makeup
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 27/06/2011 - 11:43
Samfund og Politik
Skinnende læber, pudder og øjenskygge. Så er kassedamen i Spaniens største supermarkedskæde Mercadona klar til at betjene kunderne.
Skinnende læber, pudder og øjenskygge. Så er kassedamen i Spaniens største supermarkedskæde Mercadona klar til at betjene kunderne.
Jeg åbner en kasse mere lige om lidt...jeg skal bare liiige...
Sminke-direktivet er Mercadonas nye politik, som altså pålægger kvindeligt ansatte at møde op på arbejde med farver i ansigtet. Sådan lidt, ikke for meget, men lige tilpas med farver eller skygger, siger en talsmand for den sydspanske supermarkedskæde, der drives af Juan Roig.
Ingen skæg eller underlige huller
De nye bestemmelser falder ikke i lige god jord hos alle. Nogle af de ansatte taler om kønsdiskrimination. Men faktum er, at også de mandlige ansatte har fået en lille opsang. Ingen skægstubbe, selv om det er hotteste mode, fremgår det af supermarkedskædens interne retningslinier. Og for begge køn gælder det: Ingen tatoveringer, ingen piercinger som ring i næsen eller andre synlige steder.
Det nye sminkedirektiv har allerede givet bonus, oplyser dagbladet El Mundo. En af kassedamerne i en butik i Rincon de la Victoria fortæller, at flere af butikkens stamkunder allerede har lagt mærke til forandringerne, og at der jævnligt kommer kommentarer som 'Hvor ser du dog godt ud'...
Nej, de der kasser må du selv lige bakse med. Jeg har lige lakeret negle...
Rekordlavt sygefravær
Mercadona er trods pudder, øjenskygge og læbestift en populær arbejdsplads. Der var sidste år et sygefravær på blot 0,85 procent, hvilket er langt under gennemsnittet inden for branchen.
Ifølge El Mundo tilbyder supermarkedskæden fastansættelse efter endt prøvetid, faste arbejdstider, fri søn- og helligdage, et halvt års barselsorlov til gravide, og i 2010 var der en lønstigning på tre procent.
Men når alt kommer til alt, tjener kæden også gode penge. I 2010 kom koncernen ud med et overskud på 398 millioner euro, hvilket var 47 procent højere end året før. Mercadona beskæftiger i alt 63.500 personer.
En fejl i vores server bevirkede søndag, at man ikke kunne komme ind på hjemmesiden og derudover, at nyhedsbrevet Spanien i Dag Weekend ikke fremkom rettidigt. Det beklager vi! Måske gik du derfor glip af søndagens artikel:
Mallorca – en femstjernet naturperle
Læs Else Byskovs dejlige artikel med en masse skønne billeder fra den forandrede ø...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.