Mere regn og sne
Skrevet af Pia Bruun, tir, 30/11/2010 - 12:24
Vejr og natur
31 provinser i den nordlige del af landet melder om kraftigt snefald. Flere steder ligger der nu op til en halv meter sne.
31 provinser i den nordlige del af landet melder om kraftigt snefald. Flere steder ligger der nu op til en halv meter sne.
På de Canariske Øer er det forsat blæsende, og der kommer også en del nedbør, muligvis som torden.
Snegrænsen er faldet til mellem 500 og 900 meter i de nordlige egne, og ligger i Sydspanien på 1.200 meter.
Der ventes i dag og i morgen mere sne i Granada - og Jaén Provinserne.
Der er heller ikke meget sol over Costa del Sol i disse dage, men med lidt held er der udsigt til nogen opklaring i løbet af de næste par dage. Bedst bliver fredag, hvor der kun er lille risiko for regn. Det bliver til gengæld koldt - helt ned til frysepunktet i de indre egne.
Nedbøren har frem for alt gavnet beholdningen i vandreservoirerne, som nu igen er mere end halv fyldte. Beholdningen i La Concepción Vandreservoiret, som forsyner hovedparten af den vestlige del af Costa del Sol, var i går på 58 procent. Guadalteba-reservoiret i Málaga måtte i går for første gang siden vinter åbne for sluserne, da presset på dæmningen begyndte at stige faretruende. Beholdningen steg i løbet af dagen til over 95 procent af kapaciteten. Beholdningen i La Viñuela-vandreservoiret øst for Málaga er nu oppe på 74 procent af kapaciteten.
Kan måske også interessere dig
Sådan blev ″El Gordo-milliarderne″ fordelt
Analysen af fordelingen af gevinsterne fra det spanske julelotteri den 22. december 2025 (El Gordo).
Oplev foråret i Nordspanien
″Jeg elsker forårets milde klima med lysere dage, grønne landskaber og den der helt særlige ro, som jeg kun finder i Nordspanien″.
Vin i hanen - et af de mest populære pilgrimsstop
En særlig pause på Camino de Santiago.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















