Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mere storm på vej

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 09/01/2014 - 11:55

Vejr og natur


Stilhed før stormen. Der er udsigt til et par rolige dage med normalt vejr langs de galiciske kyster, men fra på søndag er den gal igen, når...

Stilhed før stormen. Der er udsigt til et par rolige dage med normalt vejr langs de galiciske kyster, men fra på søndag er den gal igen, når der kommer et nyt stormvejr.

 

I dag og i morgen kommer der en del sol i den nordvestlige del af landet og svag vind fra skiftende retninger og faldende temperaturer.

 

Men så går det løs igen og de galiciske kyster ventes at blive hærget af et nyt stormvejr.

 

Rekordbølger

I mandags, på El Día de Reyes, blev der registreret de højeste bølger langs de spanske kyster nogensinde. Ved Cabo Silleiro i Pontevedra nåede bølgerne op i 11,5 meters højde, mens der blev Punta Langosteira blev målt en bølge på hele 12,05 meter.

 

Stormvejret langs de galiciske kyster er et af de værste i mands minde. I Valdoviño er to personer fortsat eftersøgt, efter de mandag blev ramt af en kæmpebølge.

 

I går eftermiddag blev liget af en 70-årig fisker, der har været meldt savnet siden den 4. januar fundet. Manden var taget ud til kysten for at fiske, som han altid har gjort det. Men denne dag gik det galt, og manden blev overrasket af en stor bølge, som skyllede ham til havs.

 

Liget af den 70-årige blev fundet i et klippeområdet i O Corgo, i Ribeira ved A Coruña, omkring et meter fra det sted, hvor han menes at være faldet i vandet.

 

5.000 alarmopkald

I løbet af godt og vel 24 timer fra den 6. januar modtog alarmcentralen i Galicien mere end 5.000 nødopkald. De måtte foretage 349 udrykninger i forbindelse med væltede træer, jordskred, oversvømmelser og ufremkommelige veje.

 

Mens indbyggerne i Galicien kan glæde sig over et par dages fred fra vejrgudernes vrede, gør de Kanariske Øer klar til et stormvejr. Der kommer kraftig nedbør og muligvis sne på bjergtoppene i Gran Canaria, Tenerife og La Palma.

 

Et kraftigt temperaturfald betyder, at der kommer op til tre cm sne i højder over 1.800 meter.

 

Ifølge Meteorologisk Institut Aemet er der gult beredskab for hele Gran Canaria, Tenerife, La Palma, El Hierro og La Gomera. Dele af øerne er e sat i orange bredskab på grund af udsigt til 30 millimeter nedbør i løbet af få timer.

 

Skyer og let nedbør

Resten af landet får mest skyet vejr, og der er udsigt til let nedbør i Asturien og Castilla Leon. Langs Middelhavskysterne en del sol

 

Madrid får i dag ret skyet vejr med to til 15 grader, Barcelona får også ret skyet vejr med otte til 15 grader, Valencia får skyet vejr med fem til 17 grader og Málaga får letskyet vejr med ti til 17 grader. 

 

Vejr i Spanien, torsdag kl. 15:00

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.