Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mere trafik på vejene, men desværre også flere dødsulykker

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 04/04/2023 - 11:04

Fly & trafik

79 mistede livet i marts, og flere af dem havde glemt selen.

I marts blev der registreret 70 dødsulykker på vejene, hvori 79 personer omkom, og det er otte flere end i samme måned i 2022.

Der var da også mere trafik på vejene. Antallet af langture steg med godt 12 procent i forhold til marts 2022. 

Landevejene er fortsat der, hvor der registreres flest dødsulykker, og i marts gjaldt det næsten otte ud af 10 dødsulykker.

Af de mange dødsofre i marts var de syv fodgængere, hvilket er seks flere end i samme måned i 2022.

Husk nu selen, for pokker!

Dødsfald i utide er altid tragisk, men når mange kunne have været undgået, bliver det blot endnu mere tragisk. Undersøgelser viser, at sikkerhedsselen som minimum halverer risikoen for fatalt udfald ved en ulykke. 

Og ud af de 70 omkomne i marts, brugte de 12 ikke sikkerhedssele på på ulykkestidspunktet.

Catalonien var den region med den største stigning i ulykkesfrekvensen med syv flere dræbte end i marts sidste år, mens Murcia var den region med det største fald med seks færre dræbte.

Den sorteste dag var lørdag den 11. marts med syv dødsfald, mens der faktisk var hele fem dage med nul dødsfald: onsdag den 8., tirsdag den 14., søndag den 19., tirsdag den 21. og torsdag den 23.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.