Mest irriterende passagerer
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 29/12/2014 - 01:00
Fly & trafik
FLY & TRAFIK: Smaskende sidemand, skub fra ham bagved eller stor-snakkende selskaber. Vi kender det alle - irriterende passagerer på flyturen. Her er de værste.
Ombord på flyet kan pladsen være trang, og man kan ikke uden videre forlade flyet under rejsen, uden at komme slemt til skade. Derfor kan der opstå irritationsmomenter, når mange forskellige mennesker er tvunget til at blive sammen på et lille område.
Drukkenbolten, babyen og rappenskralden er blandt dem, der kan skabe irritation på flyet. Den amerikanske rejsesøgemaskine Expedia har netop lavet en undersøgelse blandt de amerikanske flypassagerer, for at finde ud af, hvilken type af passager der er mest irriterende.
Gå dog i bad
Ikke alle finder det lige vigtigt at gå i bad inden flyrejsen, men der er til gengæld mange, der synes, at denne type passager er irriterende at side ved siden af.
Det skriver cnn.com
Omkring 56 procent stempler de lugtende passagerer som et irritationsmoment, hvilket sender de uvaskede ind på en tredjeplads på den ikke alt for ærefulde liste.
Vrææææl
Næsten alle har også oplevet den vrælende baby, hvilket mange bestemt også finder irriterende. Men faktisk er det ikke den vrælende baby, passagererne bliver irriteret over.
Irritationen opstår, når forældre virker ligeglade med deres børns larm og gråd. Denne type forældre tager andenpladsen på listen.
Hele 64 procent af de deltagende i undersøgelsen tilkendegiver, at uopmærksomme forældre er til irritation.
Den værste af dem alle
Hverken den ildelugtende passager eller de uopmærksomme forældre kan dog følge med den klassiske sædesparker.
Sædesparkeren er den mest irriterende medrejsende på flyet, mener Expedia-brugerne. Således siger 67 procent, at sådanne passagerer er en pestilens.
Listen er dog meget lang, og der er bestemt flere typer af irriterende passagerer. Her er en rangordning af de værste typer på flyet. Tallet angiver, hvor stor en del af brugerne i undersøgelsen, der har sagt, at denne type er irriterende.
1. Sædesparkeren (67 procent)
2. Uopmærksomme forældre (64 procent )
3. Lugtende passagerer (56 procent)
4. Højrøstede passagerer (taler / musik) (51 procent)
5. Berusede folk (50 procent)
6. Snakkende passagerer (43 procent)
7. Folk med for meget håndbagage (39 procent)
8. Armlæn-tyven (38 procent)
9. Ryglænets-fyr (hvilestol hele turen) (37 procent)
10. Dem, der snyder i køen (35 procent)
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.