Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Middag for 21.800 euro

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 05/04/2013 - 12:33

Samfund og Politik


Hvis en middag koster over 20.000 euro, må man virkelig håbe, det smager godt og er fyldt med diamant-bøffer og guld-is. Men nej.

Hvis en middag koster over 20.000 euro, må man virkelig håbe, det smager godt og er fyldt med diamant-bøffer og guld-is. Men nej.

 

Auktionshus i Hong Kong satte en noget særpræget 'ting' på auktion. En sjælden mulighed for at spise middag med den verdenskendte spanske stjerne-kok, Ferran Adriá, der er kendt for sit revolutionerende molekylære køkken i elBulli-restauranten. Vinderbuddet løs på godt 21.800 euro, oplyser auktionshuset Sotheby's torsdag.

 

Vinderen vil sammen med tre gæster kunne spise på Tickets-Restaurant i Barcelona, der er hjemby for den berømte kok, som kørte verdens bedste restaurant elBulli i Spanien, indtil den overraskende lukkede i 2011. Da havde den den tre Michelin-stjerner.

 

- Det her elBullicellar salg har givet et enormt flot resultat, og det skyldes både den spændende vin, det spændende mad, og så den verdensberømte Ferran Adrià, siger Sotheby chef for international vin, Serena Sutcliffe.

 

Det engelske 'Restaurant Magazine' rangerede elBulli som den bedste restaurant i verden hele fem gange. Ingen anden restaurant har nogensinde opnået det, selvom danske Noma nærmer sig rekorden.

 

Onsdagens auktion solgte også 445 partier vin fra elBullicellar. Tre flasker Romanee Conti 1990 blev solgt for 563.500 Hong Kong dollar.

 

Overskuddet fra auktionen vil gå til elBullifoundation, en slags non-profit forskningsfond, der ifølge planen skal åbne til næste år.

 

 

Kommentarer

I skriver:" Tre flasker Romanee Conti 1990 blev solgt for 563.500 dollar." I burde nok skrive at det drejer sig om HK-dollars. Den godt halve million HK-dollars svarer til ca. 72.000 US-dollars. Til sammenligning: En Romanée Conti Grand Cru 2009 gik i sidste uge hos Brunn & Rasmussen for 60.000 kr. plus salær. mvh Jens-Kristian

Tak for opmærksomheden.

Mange venlige hilsner

Redaktionen

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.