Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mijas: mumificeret lig fundet i sovepose

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 07/10/2011 - 12:00

Krimi og katastrofe


Politiet gjorde i går et makabert fund i området syd for Mijas, da man fandt et udtørret lig i en sovepose. I juni forsvandt en 18-årig nord...

Politiet gjorde i går et makabert fund i området syd for Mijas, da man fandt et udtørret lig i en sovepose. I juni forsvandt en 18-årig nordeuropæisk kvinde i Fuengirola, og muligvis er det hende.

Sagen drejer sig om den 18-årige finne, Jenna Lepomäki, der forsvandt den 29. juni i Fuengirola, hvor hun var på ferie hos nogle venner.

 

Nu skal undersøgelser afgøre, om det er hendes lig, der er fundet.

 

En finsk domstol havde udstedt en retsanmodning til de spanske myndigheder om at kunne igangsætte en eftersøgning, efter man havde fået tip om, hvor hendes mulige opholdssted kunne være.

 

Adskillige finske politifolk kom til området, Los Espartales, og begyndte eftersøgningen i går kl. 14 sammen med spansk politi.

Efter et stykke tid fandt man soveposen i en kløft med avocado- og frugttræer. Landområdet tilhører en finca, der gennem de seneste måneder har været udlejet til en finsk familie.

Under operationen tilbageholdt politiet en person. det er dog usikkert, om vedkommende er impliceret i sagen.

 

På grund af ligets tilstand, har det endnu ikke været muligt at fastslå, om det drejer sig om en kvinde eller mand. Og slet ikke, om det er Jenna Lepomäki.

Retsmedicinske undersøgelser skal nu fastslå identiteten. Det oplyses i øvrigt, at den unge kvindes mor allerede i sommer søgte Fuengirola kommune om hjælp til at finde sin datter.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.