Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Milepæl for boligejere

Skrevet af , fre, 20/06/2014 - 09:47

Bolig


Skelsættende dom tvinger bank til at levere et hus tilbage til den gældsatte ejer på grund af urimelige kontraktvilkår. Det er aldrig sket f...

Skelsættende dom tvinger bank til at levere et hus tilbage til den gældsatte ejer på grund af urimelige kontraktvilkår. Det er aldrig sket før, så nu får mange andre familier håb om at få deres hjem tilbage.

 

Advokat Montserrat Jansana har beordret den spanske storbank Bankia til at tilbagelevere et hus til sin kunde, som havde optaget et boliglån på 100.000 euro i 2004. Lånet skulle bruges til at overtage en andel i et hus i Gavá i Catalonien.


 

I 2011 undlod kunden at betale flere afdrag, og banken krævede straks ejendommen beslaglagt. Men dommeren finder, at bankens handling er misbrug af klausuler, fordi der kun manglede fem afdrag på lånet, svarende til 1,38 procent af det samlede lån.

 

Renten var for høj

Dommeren understreger også, at renten på betaling af de forsinkede afdrag var ”uretmæssig” høj nemlig 19 procent, og at låntageren ikke forinden var blevet informeret om de ”urimelige kontraktvilkår”.

 

Dommer Fernández Seijo siger, at dommen åbner døren for mange flere familier i samme situation, som nu kan håbe at få deres hjem tilbage. Bankia har dog allerede anket afgørelsen.

 

- Man kan ikke miste sit hjem for ikke at have betalt to eller tre afdrag, siger dommeren.

 

 

Kommentarer

De Spanske banker er desværre kendt for deres grådighed, har selv haft BankInter i de seneste 3 år men er nu nået til det punkt hvor de skal skiftes ur. Sidste år købte jeg en bil i Haro, Rioja og fik købesummen overført fra min konto til sælges konto i en lokal afdeling af BankInter, pris 110 € eller rundt regnet en dagløn for den medarbejder der udførte de 3 museklik. Senest for 4 uger siden overførte et firma et beløb til mig fra Danmark i danske kroner, pris herfor fra BankInters side af 30+20 €, den er svær at gøre noget ved, men da beløbet efter 7 bankdage endnu ikke stod på min konto eftersøgte jeg beløbet via den danske bank, de gjorde det gratis, og da beløbet var overført omgående fra dem lå fejlen i Spanien - ja godt gættet ved BankInter, det kostede desværre bare yderligere 54 € at de skulle finde deres egen fejl. Jo de spanske banker er for grådige, og da en evt klage skal udføres af kunden selv da bankens medarbejdere ikke kan det, ja så er jeg desværre stået af!!! Men desværre er det vist generelt, der er stadig lidt Wild West stemning i et skønne Spanien.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.