Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Millionærarving fundet død i Sevilla

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 17/11/2011 - 12:32

Kendte & kongelige


En af arvingerne til den amerikanske multimillionær, mediemagnaten William Randolph Hearst, er fundet død i sit hjem i Sevilla.

En af arvingerne til den amerikanske multimillionær, mediemagnaten William Randolph Hearst, er fundet død i sit hjem i Sevilla.

 

Joanne døde her på landejendommen La Caprichosa

 

70-årige Joanne Hearst Castro blev tirsdag morgen fundet død i sin seng på landejendommen La Caprichosa i Gerena i udkanten af Sevilla. Johanne var barnebarn af den kendte amerikanske avisudgiver William Randolph Hearst, som døde i 1951.

 

Kæmpede mod filmen

William Randolph Hearst (1863 - 1951) var en hård forretningsmand

 

Randolph Hearst begyndte allerede i 1887 at opkøbe store amerikanske aviser som San Francisco Examiner og New York Morning Journal. Dem udviklede og ændrede han til sensationsblade, der udover sladder også indeholdt nationalistisk kampagnejournalistik. Randolph gik blandt ind i krigen om Cuba.

 

Hearsts ry som et ekstremt velhavende og hensynsløst magtmenneske stammer dels fra Orson Welles-filmen 'Citizen Kane', hvor karakteren og hovedpersonen Charles Foster Kane er inspireret af Hearst. Han forsøgte i øvrigt ihærdigt, men forgæves at forhindre filmens udgivelse. Den havde premiere i 1941 og bliver ofte kaldt for verdens bedste film.

 

Mange regner Citizen Kane for den bedste film nogensinde

 

Joanne Hearst Castro var en ivrig hesteopdrætter, og sponsorerede flere velgørenhedsarrangementer i byen, men blandede sig ellers ikke med lokalbefolkningen og indbyggerne i Gerena.

 

Johanne flyttede til Sevilla i 1984, efter at hun havde opkøbt en imponerende landejendom på 152 hektar jord. Hovedparten af sin tid brugte hun på hesteopdræt, og hun har deltaget i et stort antal konkurrencer, opvisninger og udstillinger.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.