Millioner for gammel maling
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 22/06/2012 - 12:03
Kunst & kultur
Mens mange ikke kan få økonomien til at hænge sammen i den knusende krise, sidder millionerne lidt løsere hos visse andre.
Mens mange ikke kan få økonomien til at hænge sammen i den knusende krise, sidder millionerne lidt løsere hos visse andre.
'Siddende Kvinde', 1949
Picassos berømte oliemaleri fra 1949, "Siddende Kvinde", er netop blevet bortauktioneret på Christies i London for 8,5 millioner pund svarende til godt 10,5 millioner euro – hvilket er langt over den forventede pris.
Der er tale om et af de mest eftertragtede værker på Christies auktion for impressionistisk og moderne kunst, som også omfattede malerier af Renoir, Signac og Gauguin.
Et andet Picasso-værk 'Kvinde med hund' fra 1962 klarede sig også godt og blev solgt for små 8,6 millioner euro.
Tilløbs-stykket blev ikke solgt
Men der er alligevel en grænse – også for alverdens mangemillionærer – for auktionens ubestridte stjerne-værk ”Badende Kvinde” af Pierre-Auguste Renoir, der var vurderet til et sted mellem 14 - 23 millioner euro, fandt nemlig ingen ny ejer.
Auktionen var den første af en travl sæson for kunstauktioner i London, som, ventes at omsætte for en milliard dollars. Hovedparten af køberne med de mange millioner kommer fra Rusland, Kina og Mellemøsten.
Samtidig med auktionen hos Christies har Sotheby sat ny rekord, når det gælder salg af et værk af den spanske kunstner Joan Miro. Det skete tirsdag, da maleriet "Peinture Etoile Bleue" (Blå Stjerne, red.) fra 1927 gik til højstbydende for godt 29 millioner euro.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.