Millioner til dig?

En af årets allerstørste begivenheder i Spanien er julelotteriet 'Lotería Nacional de Navidad' - i folkemunde betegnet som 'El Gordo' (Den Fede).

Og fedt er det, hvis man vinder – i sær El Gordo, førstepræmien – som er på fire millioner euro, lige omkring 30 millioner danske kroner. Og dem er der vel at mærke omkring 200 af!

"Millionvis af spaniere drømmer om et stævnemøde med El Gordo, når lodtrækningen finder sted den 22. december,” fortæller Jesper Sander Pedersen og giver her historien om julelotteriet:

Begyndte i Cádiz

Julelotteriet er en af de ældste juletraditioner i Spanien. Den første lodtrækning fandt sted den 18. december 1812 i Cádiz. Den daværende skatteminister under Cadíz-styret besluttede at etablere det ekstraordinære lotteri, primært for at få flere penge i kassen, men også for at give den fattige del af befolkningen illusioner om en tilværelse i sus og dus.

Illusionen var ikke pure opspind. Førstepræmien endte på nummeret 03604. Vinderne modtog en gevinst på 8.000 pesos, hvilket svarede til tre-fire års indtægter for en landarbejder. Så illusioner var der nok af.

På dette tidspunkt fik julelotteriet navnet ”det moderne lotteri” for at adskille denne særlige lodtrækning fra ”lotería primitiva”, som Greven af Esquilache, en af datidens magtfulde adelsmænd, havde skabt flere år forinden med de samme motiver.

Arkivfoto fra en af de allerførste lodtrækninger.

I 1892, 80 år efter den første lodtrækning, fik det moderne lotteri status som julelotteri, og fem år senere i 1897 blev denne betegnelse trykt på alle lodsedler.

Fra den første lodtrækning i 1812 blev alle vindernumrene udtrukket af elever fra børnehjemmet San Ildefonso i udkanten af Madrid. De forældreløse drenge tog papirsedler med vindernumrene fra en trækasse og sang derefter vindernumrene med deres lyse stemmer.

San Ildefonso i Madrid.

En menneskealder senere var trækassen blevet for primitiv. Det statslige nationallotteri anskaffede i 1913 derfor tromler med tilhørende trækugler, som eleverne kunne dreje på skift og trække vindernumrene. Derefter blev vindernummeret og præmiestørrelsen sunget for de to kontrollanter og den statsautoriserede notar i salen.

Eleverne synger numrene.

Denne tradition er bevaret helt frem til i dag, selv om der er sket flere ændringer undervejs. Den største forandring skete i 1984, da San Ildefonso skolen også blev åbnet for piger fra udsatte hjem. De lykkebringende sangstemmer tilhørte fra dette tidspunkt både piger og drenge - efter flere måneders hård træning.

Når numrene er trukket sættes de omhyggeligt på metalstænger.

Selvom det er sket, at eleverne er kommet til at synge det forkerte vindernummer, sker der ikke noget. Vindernummeret er det, som lotterikontrollanten siger i mikrofonenen. I gamle dage blev der sat højttalere op i gaderne, så alle kunne følge lodtrækningen.

"La fábrica de sueños"

”Drømme-fabrikken”

TV-reklamefilmen 'La Fábrica de los Sueños' minder os om, at julelotteriet er den bedste mulighed for at gøre drømmen til virkelighed.

Reklamefilmen viser børn, der en kold nat går ud på de snebelagte veje for at samle folks drømme sammen på 'decimo'-ledsedler, som de bagefter lægger i en stor kugle sammen med resten af lodsedlerne fra hele verden.

Jesper fortsætter med ceremonien

Lodtrækningen har siden 1960 fundet sted i statslotteriets hovedsæde i centrum af Madrid, og salen er fra tidlig morgen proppet med flere hundrede mennesker, som ønsker at overvære lodtrækningen på stedet.

Flere tilskuere er stamgæster, der i visse tilfælde er 'klædt på' til anledningen.

På slaget 8:00 åbnes salen for publikum, som strømmer ind for at sidde på de forreste rækker. Kl. 9:15 starter selve lodtrækningen, der gennemføres med en fast procedure.

Kontrollanterne tager alle kugler fra lange pinde, som er blevet opbevaret under lås og slå i løbet af natten, og hælder kuglerne op i de 2 tromler.

Derefter kommer de fire første elever fra San Ildefonso skolen ind på scenen, venter på det rette øjeblik og tager det første vindernummer fra tromlen og det tilhørende nummer med gevinstens størrelse. Den ene elev synger vindernummeret, hvorefter den anden synger præmiens størrelse. Begge elever går derefter sammen hen til kontrolbordet med kuglen, hvorefter kontrollanten bekræfter vindernummeret og beløbets størrelse.

Hvordan får man held i lodtrækningen til jul ... overtro?

Gnid lotterisedlen på maven af en gravid kvinde, på en skaldet, på bagsiden af en pukkelrygget eller på en kats ryg. Det er blot nogle af de gamle overtroiske tip, som stadigvæk bliver brugt for at forbedre chancen for gevinst.

Siden lodtrækningen blev foretaget første gang i 1812, er der kommet mange ritualer som nu udgør en del af julens traditioner. En af de mere populære er, når familiemedlemmer, venner og kolleger bytter lodsedlen inden trækningen.

Ekstra held opnås også ved at have en guldmønt i lommen eller en guldnål i jakken – eller have en gammel jernnøgle i tasken – mens lodtrækningen finder sted.

Sidste år valgte administrationen a Lotteriet, La Mexicana fra Alcorcón, i Madrid, at ansætte en heks, som gennem en trylleformular, bragte masser af held til administrationen. Og det hjalp selvfølgelig. For det var netop i dette område, at El Gordo blev trukket!

Lej denne heks og du vil helt sikkert vinde millionerne...
 

Se video fra lodtrækningen

Man ved aldrig, hvor i Spanien vinderen af de store præmier befinder sig. Og netop dette element medfører at hele nationen følger lodtrækningen på fjernsyn, radio eller på nettet. Alle venter med spænding på det forløsende øjeblik, hvor El Gordo eller andre store præmier bliver udtrukket.

I samme øjeblik kommer hele salen i kog. Tilskuerne, som ellers er meget stille, snakker pludseligt højlydt om vindernummeret, og om der måtte være en heldig vinder til stede i salen. Fjernsynskommentatorerne og radiostationernes studieværter fortæller derefter, hvilke byer og lotteriadministrationer, der har solgt det pågældende nummer, og hvor mange hele numre eller tiendedels sedler, der vil modtage den klækkelige gevinst..

En lykkelig sælger af en vinderlodseddel. Har man solgt sådan en, er man sikker på øget omsætning næste år!

Kort tid derefter sender tv-stationerne direkte fra de enkelte lotteriadministrationer, hvis indehavere åbner flasker med sprudlende cava og fejrer æren af at have solgt en vinderkupon.

Og en lykkelig vinder i godt selskab...

'Disse seancer går igen overalt. Personalet fra virksomheder, medlemmer af foreninger eller familier fejrer stævnemødet med 'den tykke.' For han kan forvandle 'fattigrøve' til mangemillionærer og skabe illusioner – om ikke andet, så håbet om at være mere heldig næste år.

Årets lodseddel her en 'Décimo,' som er en tiendedel af et helt nummer i en bestemt serie. Denne décimo er del nr. 5 og koster 20 euro. Et helt nummer koster 200 euro.

Stigning i præmierne

Julelotteriet deler i år mere end 2.500 millioner euro ud i præmier, hvilket gør det til 'den største præmie i verden', siger formanden for Statslotteriet, LAE, Aurelio Martinez.

En anden nyhed er, at tallene i lodtrækningen er udvidet til 99.999. - Før var det kun 85.000. Antallet er steget, fordi der mange mennesker havde forlangt det, siger direktøren for lotteriet, Marcelo Ruiz. - Der er nu 15.000 numre til ekstra drømme, tilføjede præsidenten for det statsejede selskab.

De små præmier øges fra 13.334 til 15.304 pr. serie.

De første 6 ((195 serier pr. nummer):

1. 4.000.000 euro
2. 1.200.000 euro
3. 500.000 euro
4. 200.000 euro
5. 60.000 euro
6. 1.000 euro

Sandsynligheden for at vinde

El Gordo (førstepræmien): 0,0011% chance
For at vinde i det hele taget 5,68% chance
For at tabe investeringen 84,32%

Millionerne venter på dig torsdag, hvis du køber en 'decimo' og måske er lidt heldig!

Tilgængelig for alle