Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mindre fald i antallet af trafikdræbte

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 04/04/2022 - 10:07

Fly & trafik

TRAFIK: 73 personer omkom i trafikulykker i marts, hvilket udgør et fald i forhold til 2019.

I marts blev der registreret 66 dødsulykker med 73 ofre i trafikken, hvilket er 27 procent færre end i samme måned i 2019.

Det skriver Tafikdirektoratet, DGT, i en pressemeddelelse.

Faldet i ulykkesfrekvensen skal dog ses i sammenhæng med, at antallet af gennemførte rejser også faldt, men det var dog ikke var så markant: 31,6 millioner længere ture blev registreret sammenlignet med 33,6 millioner i marts 2019, svarende til et fald på 6,04 procent.

50 af dødsfaldene skete på landeveje og de resterende 23 på motor- og motortrafikveje.

Afhængigt af ulykkestype faldt både antallet af kollisioner med 32 dræbte i denne måned sammenlignet med 44 i marts 2019 og antallet af ulykker, hvor offeret kørte af vejen fra 34 dræbte i marts 2019 til 31 i år.

Den nedadgående tendens ses også, hvis vi tager hensyn til transportmidlerne, med et særligt markant fald for de bløde trafikanter, hvor 46 omkom i 2019 og tallet var 17 i år. Heraf var der to fodgængere, fire cyklister og 11 motorcyklister.

Med hensyn til brugen af sikkerhedsudstyr havde 10 glemt at spænde selen, og der var en dødsulykke på cykel, hvor personen ikke brugte hjelm.

Fordelt på regioner er Catalonien den med det største fald i forhold til tallene for marts 2019, med 12 færre dræbte, efterfulgt af Aragon og Madrid med hver seks færre dræbte.

I løbet af måneden var de dage med flest dødsfald lørdag den 5., søndag 20. og torsdag 31. med hver fem dødsfald.

Året indtil videre
Indtil nu i år er 252 mennesker omkommet på vejene, sammenlignet med 255 i 2019, hvilket er et fald på en procent.

Opdelt efter vejtype er der indtil den 31. marts sket en stigning i antallet af dødsfald på motorveje, mens der er registreret et fald på landeveje.

Alle data er sammenlignet med referenceåret 2019.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.