Minister har fået nok af EU
Skrevet af , tor, 06/03/2014 - 10:13
Samfund og Politik
Spanien vil have hjælp fra EU i stedet for kritik. Immigranternes pres på kolonibyerne Melilla og Ceuta stiger dag for dag, og EU bidrager kun...
Spanien vil have hjælp fra EU i stedet for kritik. Immigranternes pres på kolonibyerne Melilla og Ceuta stiger dag for dag, og EU bidrager kun med snak. Regeringen har sendt et ønske om at få nødhjælp, hvilket er blevet nægtet dem indtil videre.
Regeringen har sendt et ønske om at få 45 millioner euro i nødhjælp, så de kan forbedre grænsesikkerheden og forstærke hegnene langs grænsen.
Indtil videre har Spanien kun modtaget kritik og løftede øjenbryn fra EU. Kritikken kom, da grænsepolitiet, Guardia Civil, brugte gummikugler til at forsvare grænsen i en episode, der kostede 15 immigranter livet, da de forsøgte at svømme ind til byen Ceuta.
Utilfreds minister
Indenrigsminister Jorge Fernández Díaz mødtes mandag med EU-Kommisæren for Indre Anliggender, Cecilia Malmstrom. De talte sammen i en time, hvor Díaz fik mulighed for at forklare den tragiske episode ved Ceutas grænse.
Efter mødet fortæller han, at kritikken var unødvendig.
- Regeringen forlanger respekt og støtte til Guardia Civil, udtalte indenrigsministeren.
Jorge Fernández Díaz fortæller videre, at udover 80.000 immigranter, der allerede er kendskab til uden for Melilla og Ceuta, er der flere hundrede tusinder andre længere sydpå.
Læs og se billeder af immigranterne uden for Melilla og Ceuta
Ingen hjælp på vej
Der er yderligere et møde på vej i EU-regi. De 28 ministre fra medlemsstaterne skal mødes og tale indvandring generelt i Ministerrådet.
I forhold til at yde ekstra hjælp til Melilla og Ceuta har Ministerrådet tidligere været i mod ekstra hjælp til de to kolonibyer i forhold til andre grænseområder.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.