Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Minister i libysk oprør

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 07/06/2011 - 11:45

Samfund og Politik


Den spanske udenrigsminister, Trinidad Jiménez, mødes onsdag med Gaddafis modstandere i oprørsbyen Benghazi. Det sker på trods af, at Spanie...

Den spanske udenrigsminister, Trinidad Jiménez, mødes onsdag med Gaddafis modstandere i oprørsbyen Benghazi. Det sker på trods af, at Spanien ikke anerkender Det Nationale Overgangsråd.

 

I Benghazi skal hun skal tale med repræsentanter for Det Nationale Overgangsråd (NTC), heriblandt lederen, Mustafa Abdel Jalil. Det fremgår af en meddelelse fra Udenrigsministeriet i Madrid. Mødet er blevet sat i stand, efter at den britiske udenrigsminister, William Hague, var i Benghazi lørdag for at vise sin støtte til oprøret mod Gaddafi.

 

I modsætning til Spanien, tilhører Storbritannien og Frankrig en lille gruppe af lande, som har anerkendt NTC som repræsentant for det libyske folk. Indtil videre anerkendes NTC kun af Frankrig, Italien, Storbritannien, Qatar, Gambia, Jordan og Malta. Den spanske udenrigsminister forklarer i den forbindelse af ”Spanien ikke godkender styrer, men lande”.

 

Ikke første gang

Jiménez forsikrer dog, at Spanien er klar til at yde økonomisk støtte til finansiering af en overgangsregering i Libyen. Ministeren har tidligere talt med oprørerne under et besøg i marts i den ægyptiske hovedstad, Cairo.

 

Besøget foregår sideløbende med, at NATO fortsætter sit bombardement af landet. Tusindvis af libyske flygtninge har søgt sikkerhed i nabolande som Ægypten og Tunesien, og venter på at kunne vende hjem igen.

 

Torsdag drager Trinidad Jiménez videre til De Forenede Arabiske Emirater, hvor hun skal deltage i et møde med den gruppe af lande, der støtter de militære aktioner i Libyen.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.