Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ministersøn stikker af fra trafikuheld

Skrevet af , ons, 18/06/2014 - 11:11

Krimi og katastrofe


Sønnen til Spaniens justitsminister, Alberto Ruiz-Gallardón, havde nær påkørt en kvinde, da han lørdag nat stak af fra et trafikuheld. Han...

Sønnen til Spaniens justitsminister, Alberto Ruiz-Gallardón, havde nær påkørt en kvinde, da han lørdag nat stak af fra et trafikuheld. Han gemte sig hos sin far, og nægtede at komme ud.


Øjenvidner siger, at ministersønnen ramte en bil, da han natten til søndag kom kørende på Calle Almagro i Madrid.

 

Gallardóns hvide Lancia Ypsilon ramte en Volkswagen Passat på den venstre side og derefter igen bagfra.

 

Kørte i zig-zag

Begge bilister gik ud af bilerne - antageligt for at udfylde en skadesanmeldelse, men Gallardón gik hurtigt tilbage til sin bil og kørte væk "med stor hastighed og i zig-zag," ifølge vidner.

 

Calle Almagro

 

Den anden chauffør nåede at tage et billede af nummerpladen og fulgte efter Gallardóns hvide Lancia 1,5 kilometer. Undervejs så han, at bilen nær havde ramt en kvinde, der var på vej ud af en parkeret Mini. Lanciaen ramte dog Mini'en og brækkede det venstre sidespejl, men ministersønnen fortsatte med at køre og stoppede først, da bilen holdt i garagen.

 

Øjenvidner så ham gå ind i garagen, hvorefter han kom ud af fordøren og gik over gaden og ind i bygningen overfor. Vidner siger, at han så voldsomt beruset ud.

 

Regeringens delegerede i Madrid kaldte dog hændelsen for "et mindre problem".

 

Føreren af den anden bil tilkaldte med det samme politiet, og der dukkede to patruljevogne op. Politiet interviewede tre vidner, der sagde, at de havde set en ”beruset udseende ung mand” gå ud af bygningen.

 

Nægtede alkoholtest

Betjentene kontaktede derefter Justitsministerens hjem, som afviste, at en af sønnerne netop havde parkeret bilen.

 

Føreren nægtede også at komme ud af huset.

 

Eftersom det var umuligt at foretage en alkoholtest af den mistænkte, tog føreren af den påkørte Volkswagen med hen på stationen for at indgive en rapport.

 

Han oplyser blandt andet, at politichefen havde forsøgt at tysse sagen ned, og at betjentene ikke havde anmeldt Gallardóns søn for at have nægtet at få foretaget en spiritusprøve.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.