Mio. stjålet fra kloster
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 09/03/2011 - 11:42
Krimi og katastrofe
Politiet efterforsker lige nu et tyveri på et nonnekloster i Zaragoza. Tyven slap væk med 1,5 millioner euro.
Politiet efterforsker lige nu et tyveri på et nonnekloster i Zaragoza. Tyven slap væk med 1,5 millioner euro.
De mange kontanter - som overvejende bestod af 500-sedler - blev skjult i tre sorte plastiksække i et skab. Tyveriet blev opdaget den 28. februar, da en af nonnerne ringede til politiet og fortalte, at der havde været indbrud på klosteret.
Nonnerne fortæller, at pengene overvejende stammer fra salg af kunstværker malet af søster Isabel Guerra, som er æresmedlem af det kongelige akademi for De Skønne Kunster i San Luis og Toledo.
Hendes tegninger sælges for 2.500 euro stykket og malerierne står i priser fra 40.000 euro.
Insider-job?
Politiet har en mistanke om, at tyveriet er begået af en person, som har et indgående kendskab til klosteret og opbevaringen af de mange penge.
Tyven kom ind i bygningen ved at kravle over muren, bryde gennem en dør og åbne skabet.
Klosteret blev genåbnet i 1967 for at huse 20 nonner fra forskellige Cister-ordener i Aragón. Nonnerne lever isoleret fra omverdenen og bruger det meste af deres tid på at restaurere og binde bøger ind.
Et af de store spørgsmål er nu, hvordan nonnerne har kunne gemme så mange penge i et skab, og ikke mindst - om indtægterne er opgivet til skattevæsnet?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.