Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mirakel-baby

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 30/05/2013 - 12:05

Sundhed & sygdom


Miraklernes tid er ikke forbi – og da slet ikke inden for de katolske mure. Ikke blot var den lille babypige dødssyg og overlevede: hun blev ...

Miraklernes tid er ikke forbi – og da slet ikke inden for de katolske mure. Ikke blot var den lille babypige dødssyg og overlevede: hun blev helbredt.

 

Ærkebiskoppen af Valencia, Carlos Osoro, har indleveret beretning om et miraklet til Vatikanet, efter at den nyfødte pige af helt uforklarlige årsager blev rask, efter at hun var blevet født med "uoprettelige hjerneskader".

 

Læger har bevidnet, at lille Carmen, blev født for tidligt og havde flere sundhedsmæssige komplikationer blandt andet en hjerneblødning og septikæmi; en livstruende tilstand, hvor hele kroppen reagerer på en infektion og dermed presser immunforsvaret. I yderste tilfælde kan blodtrykket falde i en sådan grad, at vitale organer pludselig ikke længere får tilført ilt og dør.

 

Men den lille pige, der blev født for fem år siden, er i dag fuldstændig rask, og der er ikke nogen hverken logisk eller medicinsk forklaring på, hvorfor pigen har overvundet sine alvorlige sygdomme.

 

Fortvivlet og desperat far

Hun blev født den 15. oktober 2008 på el Día de Santa Teresa de Jesús, og faderen gik derfor ud og søgte efter et Carmelite-kloster i Valencia i håbet om, at hans tro kunne redde den lille pige fra de livstruede sygdomme. Han fandt et kloster i Serra og ankom om natten, ”fortvivlet og desperat” i sin søgen efter hjælp, skriver Thinkspain.

 

Carmelite-nonnerne bød manden velkommen og viste ham billeder af det saligkårede franske ægtepar Zélie Guerin and Louis Martin - som var forældre til Helgenen Theresa af Lisieux.

 

Mens Carmens troende familie og venner begyndte at bede til den lille piges skytshelgen, udførte nonnerne en seance, hvor de fokuserede deres tanker omkring den lille baby. Fra det øjeblik begyndte hun at få det bedre og er nu fem år gammel - helt rask og uden eftervirkninger af blodforgiftning og hjerneblødning.

 

Læger har ingen forklaring

Processen med at undersøge hvorvidt der virkelig er tale om et mirakel har taget fem måneder, og der var brug for underskrifter fra otte læger, som bevidnede, at der ikke var nogen videnskabelig begrundelse for, at barnet havde overlevet. Helbredelsen tilskrives altså Theresa af Lisieux.

 

Carmen-sagen er nu ved at blive forelagt Vatikanet af den italienske Carmelite-munk Antonio Sangalli, og det involverer blandt andet ærkebiskoppen fra Valencia og flere andre spanske biskopper, en rektor og en abbed fra Lisieux, Frankrig.

 

Men uanset, hvad man tror på, så er det et lille mirakel, at Carmen i dag er rask.

 

 

Kommentarer

Jeg vil håbe, at det varer mange år, før den 5-årige Carmen måske bliver helgenkåret. Man kan ikke blive kåret til helgen før man er død. I det her tilfælde er der et fransk ægtepar, Louis and Zélie Martin, forældre til Santa Teresa af Liseux, som blev saligkårede for 5 år siden. For at de kan blive helgenkårede, skal et par mirakler kunne henføres til dem. Og der kommer Carmen ind. Man vil nemlig føre en kanonisk retssag for at bevise at Carmens helbredelse skyldes Louis and Zélie Martins mellemkomst. For nærmere detaljer se http://www.thereseoflisieux.org

Hej Sven

Mange tak for dine kommentarer - altid skønt med læsere, der hjælper lidt til. Der var simpelthen tale om fejl i den oprindelige kilde.

 

Venlig hilsen redaktionen

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.