Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mishandling i Zoo

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 08/09/2011 - 12:10

Samfund og Politik


Det står skidt til med dyrevelfærden i zoologiske haver. Den internationale dyrevelfærdsorganisation Igualdad Animal (IA) har fremlagt result...

Det står skidt til med dyrevelfærden i zoologiske haver. Den internationale dyrevelfærdsorganisation Igualdad Animal (IA) har fremlagt resultatet af en undersøgelse over forholdene i spanske zoologiske haver - og det står mildest talt alarmerende til.

 

Det er første gang en international organisation kulegraver forholdene for vilde dyr i kommercielt fangenskab i Spanien.

 

Agressive, deprimerede og stressede

Repræsentanter for IA har set nærmere på dyrelivet bag tremmerne i Madrid, Barcelona, Castellar i Cádiz Provinsen, Córdoba, Guillena i Sevilla Provinsen, Zoobotanisk Have i Jerez samt Bioparc og Río Safari Park i Valencia.

 

Værst ser det ud i Madrid, Guillena og Castellar, hvor de indespærrede dyr viste klare tegn på stress og overlast. Vilde dyrs indespærring på få kvadratmeter kan gøre dyrene agressive, deprimerede og stressede.

 

- I nogle tilfælde går dyrene til angreb på andre eller skader sig selv, lyder konklusionen fra de to spanske repræsentanter for IA, Sharon Núñez og Javier Moreno.

 

I andre tilfælde er der afsløret en 'upassende' adfærd blandt de besøgende, som kaster alt muligt ind til dyrene, driller dem eller prøver at slå ud efter dem.

 

Sår efter slag og pinefuld død

Men også dyrepassere og trænere står for skud. Organisationen har fundet beviser på mishandel, tvang og overlast, når dyrene skal trænes til at deltage i forskellige opvisninger. På delfinernes næb er der fundet sår efter slag eller kast med sten eller andre hårde genstande.

 

En af de zoologiske haver er dømt for at have nægtet at tilkalde en dyrlæge, da en hunløve blev syg, hvilket førte til løvens langsomme og smertefulde død. Sagen er blevet afsløret, efter IA har lavet skjulte optagelser af samtaler mellem havens personale og ledelse.

 

Foreningen har en helt "enkelt" løsning: luk alle zoologiske haver for at få bugt med denne udbredte form for kommercielt udnyttelse af vilde dyr.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.