Mobiler forbudt i toget
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 01/08/2013 - 12:08
Fly & trafik
Statsbanerne Renfe har med omgående virkning forbudt lokomotivførerne at tale i mobiltelefon under kørsel. Forbudet kommer efter tog-tragedie...
Statsbanerne Renfe har med omgående virkning forbudt lokomotivførerne at tale i mobiltelefon under kørsel. Forbudet kommer efter tog-tragedien sidste uge, som kostede 79 personer livet.
Afsløringer fra togets sorte boks har nemlig vist, at lokoføreren talte i telefon, da toget kørte af skinnerne, og det kan have ført til, at han et øjeblik mistede overblikket over situationen..
Fremover må banernes personale kun kontakte lokofører ved brug af radiotelefoni, som forbinder førerkabinen med statsbanernes kontrolkontor.
”Kommunikationen med en lokofører skal være permanent åben, men har kun til formål at advare om fare, uheld eller andre hændelser”, fremgår det af et internt dokument.
Der må altså kun bruges mobiltelefon i nødsituationer eller ved fare. Desuden skal mobiltelefoner være på lydløs og må ikke bruges til sms eller mail.
Ansvarer ligger hos lokoførerne
Fagforbundet CGT , der repræsenterer statsbanernes lokoførere er enig i, at mobiltelefonen er en ”opmærksomhedsafleder”, men understreger vigtigheden i, at personalet skal kunne besvare telefonen i tilfælde af fare eller anden vigtig oplysning. Jesús Martín fra CGT siger, at ”hvis der er fare, bør man ikke svare telefonen, men at mobiltelefonen, som er en arbejdstelefon, er til for at blive brugt”.
Renfes protokol sender altså ansvaret over på lokoføreren. Ansvaret for at beslutte, hvorvidt han er i stand til at svare mobiltelefon eller ej.
Og det vurderede den 52-årige lokomotivfører på ulykkestoget altså, at han var, da han besvarede et opkald fra centralen, få kilometer inden toget kørte af sporet på grund af for høj hastighed i et farligt sving.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.