Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Modekonge blæser på krise

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 14/06/2012 - 11:03

Kendte & kongelige Penge & Forbrug


Mens hele Spanien ligger på knæ, har ejeren af den spanske tøjgigant Inditex, der blandt andet driver modebutikkerne Zara og Berska, god grun...

Mens hele Spanien ligger på knæ, har ejeren af den spanske tøjgigant Inditex, der blandt andet driver modebutikkerne Zara og Berska, god grund til at gnide sig i hænderne.

 

Inditex er den eneste spanske virksomhed, der blander sig med verdens 100 største selskaber, når det gælder om at markedsføre sig i udlandet.

 

Virksomheden, der blev grundlagt af den galiciske forretningsmand Amancio Ortega Gaona, havner på en 82. plads blandt verdens mest kendte internationale selskaber og får 68,26 point på en skala, der måler tillid, agtelse, beundring og forbrugernes indtryk. BMW topper listen med en score på 80, efterfulgt af Sony, Disney, Mercedes-Benz og Apple. Google er dumpet ned fra en første til sjette plads.

 

Det land, der huser de fleste kendte virksomheder, er ikke overraskende USA, efterfulgt af Japan, Tyskland og Frankrig.

 

Tjener kassen og udvider

Inditex' fremgang på verdensmarkedet kommer samtidig med afsløring af nye regnskabstal, der viser, at selskabet gik ud af årets første kvartal med det største overskud i to år.

 

Zara åbnede i februar og april en række nye butikker i Georgien og Bosnien og har netop slået sig ned i Ecuador, hvilket har været medvirkende til, at omsætningen gik frem med 14 procent, svarende til et overskud på 432 millioner euro. Det er en forbedring af nettoavancen på 30 procent i forhold til samme periode året før.

 

Resultatet, der er bedre end de 381 mio. euro, som var ventet ifølge Bloomberg News, er påvirket af i alt 91 butiksåbninger på 26 forskellige markeder, fremgår det.

 

Og hele eventyret startede med en buddreng. Læs den historie her

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.