Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Molbohistorie fælder toppene af kransekager

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 22/02/2023 - 07:00

Fly & trafik

Formanden for Renfe, Isaías Táboas, og statssekretæren i transportministeriet, Isabel Pardo de Vera, blev mandag fjernet fra deres poster.

Eller sagt i det diplomatiske sprog: Transportminister Raquel Sánchez har accepteret begge fratrædelser og udtrykt sin anerkendelse og taknemmelighed over det arbejde, de har udført i deres respektive stillinger.

Baggrunden for fratrædelserne er skandalen med bestilling af nye tog til nærbanerne i det nordlige Spanien for i alt 258 millioner euro. Orden blev giver til togfabrikanet CAF i Baskerlandet, der opdagede, at målene på de nye tog var både for brede og høje til at overholde sikkerhedsbestemmelserne på skinnenettet og i de mange tunneler i området..

Du kan læse hele molbohistorien i vores tidligere artikel her.

Udskiftningen af de to stillinger vil gøre det muligt at indlede en forandring, hvormed man kan indlede en ny fase i statssekretariatet og hos jernbaneoperatøren, lyder fra transportministeren. 

Til at erstatte Isabel Pardo de Vera og Isaías Táboas har ministeren valgt to historiske profiler fra PSC og PSOE i Madrid: catalaneren Raül Blanco bliver ny formand for Renfe, og den Madrid-fødte David Lucas skal lede statssekretariatet for transport, mobilitet og byplanlægning. Deres stillinger blev godkendt i går af ministerrådet. 

Præsidenterne for Asturien og Cantabrien, Adrián Barbón og Miguel Ángel Revilla, i hvis regioner de fleste af togene skal køre, havde lagt pres på transportministeren for at få løst problemerne og med krav om, at omkostningerne herved under ingen omstændigheder måtte belastes brugerne af togene i deres regioner.

Miguel Ángel Revilla kritiserede, at i de to år, som både tog-operatørerne og statssekretæren havde kendt til problemet, havde de intet sagt.

Adrián Barbón beskrev situationen som en skandale, der ikke kan betegnes som andet end pinlig og skammelig. 

Begge regionale ledere havde anmodet transportministeren om, at der blev taget konsekvenser for de ansvarlige.

Hvilket nu er sket.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.