Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mor står frem for første gang

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 09/01/2012 - 12:08

Krimi og katastrofe


Det er lettere at forstå, at børnene blev væk, end erkende den barske sandhed. Det sagde Ruth Ortiz, moderen til de to forsvundne børn fra C...

Det er lettere at forstå, at børnene blev væk, end erkende den barske sandhed. Det sagde Ruth Ortiz, moderen til de to forsvundne børn fra Córdoba, under en sympatiaktion i går.

 

Optoget markerede tre-måneders dagen for børnenes mystiske forsvinden.

 

Omkring 200 personer deltog i optoget, som blev anført af borgmesteren i Córdoba, José Antonio Nieto, og borgmesteren i moderens hjemby, Huelva, Pedro Rodríguez.

 

Han er direkte involveret

Det var første gang, at moderen til de to små, seks-årige Ruth og to-årige José, deltog i en af de mange optog, der har været i løbet af de seneste tre måneder. Dermed brød hun de mange ugers totale tavshed, og hun gjorde det i går klart, at hun er overbevist om, at børnenes far er direkte involveret i børnenes forsvinden.

 

- Jeg vil gerne sige tak til alle, der hjælper med at finde mine børn, og jeg fortsætter, indtil vi ved, hvad der helt præcist skete med dem den eftermiddag den 8. oktober, sagde Ruth Ortiz, og fortsatte:

 

- Jeg og min familie er sikre på, at José Bretón står bag børnenes forsvinden. Men det er lettere for os at kapere, at han mistede dem af syne, end at acceptere den barske virkelighed.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.