Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mordmistænkt model anholdt

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 09/04/2014 - 10:06

Krimi og katastrofe


Likvidering på Costa del Sol har nu ført til anholdelse af formodet gerningskvinde 3.000 kilometer væk fra gerningsstedet. 48-årig britisk m...

Likvidering på Costa del Sol har nu ført til anholdelse af formodet gerningskvinde 3.000 kilometer væk fra gerningsstedet. 48-årig britisk millionær i Estepona blev skudt to gange i hovedet.

 

Andrew Bush blev skudt lørdag nat og fundet liggende i en blodpøl i hans villa i La Cancelada-kvarteret i det østlige Estepona. Villaen, der hedder ”Mar Antika”, ligger bare to minutter fra stranden på en stille villavej.

 

Manden slovakiske ekskæreste, den 24-årige model Mayka Kukucova, har helt fra starten været mistænkt og efterlyst for mordet. Menneskejagten er nu endt, efter hun meldte sig selv til politiet i sin hjemby Nova Bosaca. Hun er nu tilbageholdt og sigtet for mord.

 

Hun er psykopat!

Bushs nuværende kæreste, 20-årige Maria Korotaeva, der var sammen med Bush, da han blev myrdet i sit eget hjem, siger, at hun er lykkelig over, at Mayka endelig er anholdt.

 

- Hun er en skør psykopat, siger Korotaeva.

 

Ifølge hende havde Bush droppet sin eks for lang tid siden, men hun boede i hans hus i England indtil oktober sidste år.

 

- Han kunne ikke få hende ud af huset, siger Korotaeva til MailOnline.

 

En nabo siger, at parret flyttede ind i villaen i Estepona for to år siden, og at den nye kæreste har kun været på banen i kort tid.

 

Korotaeva var sammen med Bush i Sydspanien for at fejre deres fem-måneders-dag, da han blev ramt af de to dræbende skud i hovedet. Eks-kæresten havde angiveligt ligget på lur i villaen i flere dage for at dræbe ham.

 

Korataeva har siden drabet omtalt sin afdøde kæreste i høje vendinger. Hun kaldte ham for sit livs lærer og for den person, der ”ændrede hendes liv".

 

Politiet har været fantastisk

En repræsentant for politiet i Málaga har bekræftet, at den mistænkte morder er anholdt efter at have været efterlyst internationalt.

 

Sam Mason, Bushs tidligere hustru og mor til hans 19-årige datter Ellie, blev informeret om anholdelsen telefonisk fra spansk politi.

 

- En af de ansvarlige for efterforskningen ringede og sagde, de havde anholdt den kvinde, som, de mener, er ansvarlig for Andys mord,  sagde ekskonen, der rejste til Spanien sammen med sin datter og Bushs søster.

 

- Vi er selvfølgelig virkelig glade for alt det, politiet har gjort for familien - de har været absolut fantastiske, siger ekskonen, som nu kan få mere fred til at komme videre efter mordet.

 

- Det har været nogle traumatiske dage for os alle, siger hun.

 

Den 24-årige slovakiske model Kukucova traf Bush, mens hun studerede engelsk på BLC sprogskolen i Bristol.

 

Hendes Facebook-profil viser billeder, hvor hun poserer i badetøj og lingeri for den internationale tøjkæde H&M.

 

Bush ejede en kæde af smykkebutikker i Bristol. Hans butik i Bristols Galleri Shoppingcenter blev lukket i weekenden.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.