Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Motiv til drabet i Fuengirola

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 13/01/2012 - 11:49

Krimi og katastrofe


I går kunne politiet i Fuengirola anholde og sigte en 60-årig mand for drabet på en 31-årig kvinde. Liget af kvinden blev fundet mandag form...

I går kunne politiet i Fuengirola anholde og sigte en 60-årig mand for drabet på en 31-årig kvinde. Liget af kvinden blev fundet mandag formiddag under en bro i Los Boliches. Jalousi er et muligt motiv.

 

Manden, som er spansk statsborger, er varetægtsfængslet. Han bor i Fuengirola og kendte ofret, fremgår det af oplysninger i dagbladet Sur.

 

Måske dræbt af partner

Anholdelsen skete efter en ransagelse på den sigtedes bopæl. Politiet har blandt andet fundet noget tøj, der kan have forbindelse til drabet. Tøjet bliver netop nu undersøgt for DNA-spor.

 

Offeret, den 31-årige Elizabeth U.G., som i Fuengirola var kendt under navnet 'Beli', var kendt af politiet. Hun var fra Almería, men boede i Fuengirola. Afhøringer af naboer og andre personer, der kendte ofret, ledte politiet på sporet af den 60-årige mand. Han er flere gange blevet set i selskab med den afdøde kvinde, og politiet arbejder ud fra en teori om, at de to måske dannede par. Manden bor lige i nærheden af det sted, hvor liget blev fundet.

 

Vidner hævder at have set kvinden i live den 7. januar, hvilket betyder, at drabet må have fundet sted sidste weekend.

 

De retsmedicinske undersøgelser har vist, at kvinden døde kvælning. Der var ingen tegn på voldtægt eller røveri. De mange slag i kvindens hoved menes at være kommet post mortum. Hun blev fundet af en tilfældig mand, der var ude at lufte sin hund mandag formiddag. Liget havde da ligget under broen i flere dage, pakket ind i plastik.

 

Politiet mener, at årsagen til drabet kan være et jalousi-opgør og fortsætter afhøringerne af kvindens bekendtskabskreds.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.