Museum åbner uden publikum
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 19/01/2012 - 11:16
Kunst & kultur Samfund og Politik
Et nyt museum i Málaga åbnede i går dørene – men publikum måtte pænt blive udenfor. Politiet havde spærret området af, fordi Art Natur...
Et nyt museum i Málaga åbnede i går dørene – men publikum måtte pænt blive udenfor. Politiet havde spærret området af, fordi Art Natura ikke havde tilladelserne i orden.
Art Natura er blot endnu en farce i rækken
Det er anden gang i løbet af to måneder, der er polemik i forbindelse med indvielse af nye lokaler. Den 5. december gik hundredvis af nysgerrige julehandlende forgæves til indvielse af den nye havefront Muelle Uno i Málaga. Også her blev indvielsen af det nye handelsområde i sidste øjeblik udskudt på grund af manglende tilladelser.
En af de få, der i går var mødt op for at overvære indvielsen af Art Natura, var Rafael López. Han siger til fremmødte pressefolk, at han ikke blev særlig overrasket.
- Det undrer mig ikke, for det samme skete jo ved indvielsen af havnefronten, siger han.
Kom og se...tæppet!
I går udløb den frist på 120 dage, som museet havde fået fra kommunens side for at overholde en aftale med Málaga Kommune. Det betød, at museet skulle indvies, også selv om det hverken havde fået åbningstilladelse eller bragt de sikkerhedsmæssige foranstaltninger i orden.
Der er ikke meget at se hvor, hvis man nogensinde får lov til at komme ind
Art Naturas mislykkede indvielse i går er endnu et eksempel på et falleret projekt, der startede stort, men slutter småt. Siden det blev præsenteret i 2006 er projektet blevet reduceret til et absolut minimum. Det eneste, der blev vist frem, var et ægte tæppe fra den indiske delstat Rajasthan, mens de 90 udstillingsvinduer fra Royal Collection stod gabende tomme. Det er meningen, at man engang i fremtiden skal kunne opleve blandt andet en kæmpe samling af ædelsten.
I dag mødes museets ledelse med repræsentanter fra Málaga Kommune for at aftale det videre forløb. Det er endnu ikke fastsat nogen dato for indviselsesdag nummer to.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.