Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Muskler eller penge tilbage

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 12/01/2011 - 12:20

Sundhed & sygdom


Et fitness center i Antequera i Málaga tilbyder nu fuld tilfredshed eller pengene retur.

Et fitness center i Antequera i Málaga tilbyder nu fuld tilfredshed eller pengene retur.

 

I en promoverings-kampagne for et ti-måneders motionsprogram tilbyder centret sine kunder fuld tilfredshed eller pengene tilbage: Mindre fedt på kroppen og flere muskler. Det er dog tvivlsomt, at der er tale om muskler i Swarzenegger-målestok, som på billedet...

 

Lederen af motionscenteret Aquaslava, Juan Antonio Velázquez, siger til dagbladet Sur, at penge tilbage-garantien er noget af en risikofyldt satsning.

- Kunderne skal binde sig for mindst ti måneder, og vi skal have sat et realistisk mål for at vi kan måle et resultat, siger Juan Antonio Velázquez.

 

Centrets nye kampagne henvender sig frem for alt til personer, der har dårlige erfaringer med mislykkede slankekure og kedelige jogging-ture i naturen.

Aquaslava har eksisteret i fem år, og har ud over et stort motionscenter også indendørs pool, spinning, bodybuilding, spa, paddel-tennis og meget mere på programmet.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.