Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mystisk forsvinden

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 23/04/2013 - 09:42

Krimi og katastrofe


Politiet i Valencia leder desperat efter en 40-årig amerikansk statsborger, der er forsvundet under mystiske omstændigheder.

Politiet i Valencia leder desperat efter en 40-årig amerikansk statsborger, der er forsvundet under mystiske omstændigheder.

 

Scott Steinkamp forsvandt, da at han fredag eftermiddag var ude for at fremvise en lejlighed i Valencia-forstaden Pobla de Farnals. Han arbejder i ejendomsmæglerfirmaet Agenmar i Valencia.

 

Men han kom aldrig tilbage efter fremvisningen, og amerikanerens kæreste, Isabel Gausi, har anmeldt sagen til politiet.

 

Blev urolig

Hun fortæller, at Scott klokken fire om eftermiddagen havde modtaget et opkald fra en kvinde, der gerne ville se på en lejlighed, han havde til leje.

 

Han var så kørt ud til boligkomplekset Torre Studio 3 i Pobla de Farnals for at mødes med den interesserede.

 

Da Scott klokken 18.40 ikke var kommet hjem igen, blev hans kæreste urolig. Hun prøvede at ringe til hans mobil, men fik ikke noget svar.

 

Der var heller ikke spor efter den grå Skoda Fabia, som Scott var kørt i. Viceværten fortæller, at han så manden gå op i bygningen, hvorefter han kom springende ned igen fem minutter senere...

 

Gausi fortæller, at lejligheden efterfølgende ikke viste tegn på vold eller overfald.

 

Godt forhold

Amerikanerens kæreste har sat plakater med foto og navn op i det område i Valencia, hvor han sidst blev set, og beder nu alle i området om at hjælpe med eftersøgningen.

 

Parret har boet sammen i seks år, og har begge børn fra tidligere forhold.

 

Gausi forsikrer, at der ikke havde været problemer mellem dem, og at de er en normal velfungerende familie, uden konflikter.

 

Efter Scotts forsvinden er en af hans sønner kommet til Valencia, for at hjælpe med eftersøgningen af hans far.

 

Politiet har bedt om en dommerkendelse til at undersøge de telefonopkald, der har været til amerikanerens mobiltelefon, for derved at forsøge at lokalisere den kvinde, der angiveligt var interesseret i lejligheden.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.