Mystiske jordskælv ikke opklaret
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 20/12/2013 - 11:00
Vejr og natur
Hvis man ikke lige selv har ekspertisen, må man have hjælp udefra, og det er præcis hvad spanske eksperter har brug for når det gælder sikr...
Hvis man ikke lige selv har ekspertisen, må man have hjælp udefra, og det er præcis hvad spanske eksperter har brug for når det gælder sikringen af jordskælvsramt gas-depot ud for Valencia.
Industriminister José Manuel Soria siger til radiostationen Onda Cero, at han for ”øjeblikket ikke er klar over, hvad der skal ske med depotet”.
Der er foretaget tre undersøgelser af årsagen til de hundredvis af jordskælv, der tidligere på året skabte panik blandt indbyggerne i området, men alligevel insisterer ministeren altså på, at han ikke ved hvad der ske.
Læs også: Jordskælv måske menneskeskabte
Skal have international hjælp
Spørgsmålet om depotets sikkerhed er nu sendt ud til internationale geologer, der skal give en vurdering af projektet.
- Det er helt normalt, at spanske geologer samarbejder med kolleger fra udlandet, insisterer ministeren.
Aktiviteten i Castor-gasfeltet er indstillet, indtil det er afklaret, om gasindsprøjtningen i undergrunden er problemet.
Over 300 jordskælv
Gasdepotet var ved at blive fyldt op med naturgas da området blev ramt af flere jordskælv. Depotet er et gammelt oliefelt i havbunden, som man let kan opbevare gas i.
I løbet af efteråret registrerede geologisk institut mere end 300 jordskælv i området. Det kraftigste blev målt til 4,2.
Eksperter mener, at det er en ”tilfældighed” men vil ikke afvise at rystelserne kan stamme fra gasdepotet.
Der er også registreret flere mindre jordskælv ved de områder, der er udsat for ”fracking”, en metode til at udvinde metangas fra undergrunden i jorden.
Kan måske også interessere dig
″Perico skal fyres fra TVE med det samme″
Fra Rufián til Óscar Puente: Venstrefløjen skælder La Vuelta kommentatoren Pedro Perico Delgado ud for hans udtalelser på RTVE
Er du klar til at nyde efterårets gaver?
Ikke kun i Danmark skifter naturen tøj med årstidernes skiften.
Fif til eventyr med brusende floder, kølige bajere og prinsesse med fiskehale
Har du smag på eventyr og egen bil, må jeg på det kraftigste anbefale denne tur.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















