Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nadal i pinlig skattesag

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 20/02/2012 - 12:52

Krimi og katastrofe Sport & hobby


Det er dejligt med lidt ly – især hvis det er noget med skat at gøre. Men somme tider kan det alligevel godt blive lidt for smart, og så hj...

Det er dejligt med lidt ly – især hvis det er noget med skat at gøre. Men somme tider kan det alligevel godt blive lidt for smart, og så hjælper det ikke engang, at man er en stjerne.


Skattely

Den spanske tennisstjerne, Rafael Nadal, er igen i rampelyset, men denne gang handler det ikke om hans bedrifter på banen.

Efter beskyldninger om at verdensstjernen har forsøgt at undgå beskatning ved at flytte sine virksomheder til skattely i Baskerlandet, forsikrer hans talsmand nu, at Nadal betaler skat til punkt og prikke.

- Lige fra starten af sin karrigere har Rafa altid ønsket at være skattepligtig i Spanien, siger Nadals talsmand, Carlos Costa.


Fupadresser

Rafael Nadals virksomheder i Baskerlandet bidrager ikke til nogen erhvervsmæssig produktion i regionen og har angiveligt udelukkende haft til formål at udnytte det lave skattetryk.

Derfor kræver de spanske skattemyndigheder nu, at det spanske tennis-es betaler et større millionbeløb tilbage, samt flytter virksomhedernes adresser til De Baleariske Øer. Rafa har allerede accepteret, så han har tilsyneladende kunnet se det rimelige i kravet.

Inden aftalen kom på plads, havde den spanske tennisstjerne aktiver for 56 millioner euro i Baskerlandet, men betalte kun én procent i skat.


Efterforskning sat i gang

Det baskiske dagblad, El Confidencial, skriver, at der er indledt en skattemæssig efterforskning af Nadals virksomheder, som havde skattepligtig adresse til Baskerlandet i perioden mellem 2005 og 2011.

En af Nadals virksomheder, Aspemir, som har adresse i San Sebastián, havde i årene fra 2005 til 2009 et overskud på 47,37 millioner euro, hvoraf der 'kun' blev betalt 11.058,42 i skat.


Baskerlandet har i mange år været kendt som et af Spaniens eftertragtede ”skattely”. Landets autonome regering har sat selskabsskatterne betydeligt ned for at trække spansk erhvervsliv til området.

Men Nadal sover godt om natten og har ikke nogen grund til at frygte for skattefar, siger hans advokat altså.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.