Når Bruxelles bider den hånd, der redder liv i Spanien

EUs digitale dobbeltmoral

Mens bureaukraterne i Bruxelles forbereder bødeforlægget, logger det spanske politi, beredskabet og trafikmyndighederne ind på selvsamme platform for at kommunikere livsvigtig information til borgerne. Europa regulerer det, de ikke selv har evnet at opfinde.

Forestil dig, at du står midt i en skovbrand i Andalusien, eller at en "DANA" skyller ind over Valencia. Hvor kigger du hen for at få de hurtigste, officielle opdateringer? Du kigger på X (tidligere Twitter).

Her finder du Policía Nacional, Guardia Civil, Emergencias 112 og trafikdirektoratet DGT. De tweeter advarsler, kort over spærrede veje og evakueringsinstrukser i realtid. I Spanien – og i store dele af Sydeuropa – er X ikke bare et socialt medie for politisk kævleri; det er en integreret del af den kritiske infrastruktur. Det er den hurtigste linje mellem myndighed og borger.

Alligevel befinder vi os i en situation, hvor EU, med Digital Services Act (DSA) i hånden, truer platformen med astronomiske bøder på op til 6 procent af deres globale omsætning. Anklagen lyder på manglende kontrol med desinformation og ulovligt indhold.

Kritikken af X kan være berettiget, men den afslører en dyb europæisk dobbeltmoral: EU er klar til at straffe den platform, som deres egne medlemslande er dybt afhængige af, uden at have et reelt alternativ i baghånden.

Den europæiske innovationstørke

Det gør ondt værre, at EU står i denne konflikt med tomme hænder. Hvor er det europæiske svar på X, Facebook eller Google? Det findes ikke.

Mens Silicon Valley har innoveret, har Europa reguleret. Drømmen om en "europæisk tech-suverænitet" er forblevet en drøm, og i stedet har man indtaget rollen som verdens digitale dommer. Man kan ikke bygge en bil, men man er verdensmestre i at skrive færdselsloven.

Når spanske myndigheder vælger X frem for en statslig app eller en europæisk platform, er det af ren nødvendighed. X virker. Det er der, folk er. Hvis EU gør alvor af truslerne, og X potentielt trækker stikket til Europa – eller bliver blokeret – hvem rammer det så? Det rammer den spanske bilist, der holder i kø, og den borger, der venter på besked fra skattevæsenet.

Trump melder sig ind i kampen

Konflikten har fået en ny, eksplosiv dimension med Donald Trumps tilbagevenden til den politiske scene og hans tætte alliance med Elon Musk.

Donald Trump har ikke lagt fingrene imellem i sin kritik af EUs fremfærd. Han betragter EUs bøder og reguleringer som en slet skjult form for protektionisme og et direkte angreb på amerikansk ytringsfrihed. I Trumps optik er EUs bøder til amerikanske tech-giganter blot en måde for Europa at "plyndre" amerikanske succesvirksomheder på, fordi de ikke selv kan konkurrere.

Med Musk placeret centralt i Trumps inderkreds – potentielt som leder af et effektiviseringsorgan – er EUs kamp mod X ikke længere blot en juridisk tvist; det er en transatlantisk diplomatisk krise. Trump har signaleret, at han vil forsvare amerikanske virksomheder mod det, han kalder "udenlandsk censur", og han ser EUs ageren som en fjendtlig handling mod en af hans vigtigste allierede.

Europæisk nervøsitet

I de europæiske hovedstæder vækker Trumps retorik bekymring, men udadtil holder man fanen højt. Reaktionen fra europæiske ledere og EU-parlamentarikere har været en insisteren på, at "loven er lige for alle".

Holdningen i Bruxelles er, at adgang til det europæiske marked kræver, at man spiller efter europæiske regler, uanset om man hedder Musk og er venner med den amerikanske præsident. Men bag de lukkede døre i Berlin, Paris og Madrid må bekymringen melde sig: Tør man virkelig lægge sig ud med både Musk og Trump, når man samtidig er afhængig af deres teknologi til at holde samfundet kørende?

Spaniens flittige brug af X udstiller EUs svaghed. Så længe Guardia Civil har brug for Elon Musks servere for at advare befolkningen, klinger truslerne fra Bruxelles hult. Det er svært at idømme sin egen livline en bøde.