Narko-bryster
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 13/12/2012 - 10:35
Krimi og katastrofe
Kynismen kender ingen grænse, når det gælder narkohandlernes opfindsomhed, men ny dille tager alligevel prisen, som den mest makabre.
Kynismen kender ingen grænse, når det gælder narkohandlernes opfindsomhed, men ny dille tager alligevel prisen, som den mest makabre.
Toldbetjente i El Prat-lufthavnen i Barcelona anholdt sidste weekend en 28-årig colombiansk kvinde, som havde skjult 1,4 kilo kokain på et helt særligt skjulested: inden i sine bryster.
Det er første gang, spansk politi opdager den slags ”euforiserende” implantater.
Askegrå i ansigtet
Den 28-årige ankom med det colombianske flyselskab Avianca fra Bogota og var nået gennem alle lufthavnskontrollerne, da en af betjentene fattede mistanke til, at der var noget galt.
Kvinden var askegrå i ansigtet, og da betjenten spurgte om, hvor hun var på vej hen, kom der undvigende svar. Politiet besluttede først at gennemsøge hendes kuffert, og da hun selv blev bedt om at lade sig undersøge, viste det sig, at hun bar en tyk bandage over sit bryst.
Kvinden fortalte stammende, at hun netop var blevet opereret og havde fået indlagt bryst-implantater. Men det var ikke nok til at overbevise betjentene, der bad om en nærmere undersøgelser.
Over et kilo kokain
Et røntgenbillede viste, at brystimplantaterne ikke bestod af hverken silikone eller saltvand. En nærmere undersøgelse viste, at det derimod var to poser med i alt 1.377 gram kokain.
Politiet har netop offentliggjort de makabre billeder
Kokainen var lækket ud i kvindens blod, og det kunne være endt fatalt. Politiet siger, at kvinden næppe ville have overlevet, hvis ikke hun omgående var kommet under behandling og var blevet opereret.
Smider liger væk
Det er ikke usædvanligt, at narko-kurerer dør af forgiftning, når de transporterer stofferne i kroppen, der dog normalt foregår ved, at de sluger små pakker med narkoen eller indfører det i en kropsåbning. Men hvis det ender fatalt, og narko-æselet er nået ud af lufthavnen, skal han eller hun ikke forvente nogen tak. Bagmændene sprætter ganske enkelt kroppen op, piller narkoen ud og smider liget væk.
Ofte er det fattige og meget desperate mennesker, der fragter stofferne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.