Narkomaner lukker boligkvarter
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 08/10/2013 - 09:57
Samfund og Politik
Billederne ligner en fattig landsby i Afrika, men det narkoplagede slumkvarter ligger mindre end 20 minutter fra det spanske parlament. Naboer m...
Billederne ligner en fattig landsby i Afrika, men det narkoplagede slumkvarter ligger mindre end 20 minutter fra det spanske parlament. Naboer må kæmpe med u-lands-lignende tilstande, fordi ingen tør nærme sig området, men myndighederne gør ikke noget.
Familierne på Fransisco Álvarez-gaden i Madrid er ganske almindelige mennesker, der betaler deres boliglån, handler ind i det lokale supermarked og kører deres børn i skole. Men på deres gade hober skrald sig op, og hvis de skal have post, kører de hen til det lokale posthus i stedet for at gå ud til postkassen.
Taxachauffører tør ikke nærme sig
Gæster kommer der heller ikke mange af, for taxachauffører tør ikke køre ud til kvarteret. Sådan er hverdagen i et kvarter, der ligger mellem M50-motorvejen og Cañada Real i Madrid.
Skraldemanden kommer kun hver anden uge, selv om beboerne stadig betaler ejendomsskatter og renovationsgebyrer – præcis som alle andre.
Årsagen er et hårdt narko-miljø 200 meter derfra i et område, der kaldes for Sektor 6 på Cañada Real-stien. For at komme frem til Calle Francisco Álvarez er man nemlig nødt til at gå igennem Sektor 6 eller tage en længere rute ad en grusvej – og det er man helst fri for.
Slumby i hovedstaden
Sektor 6 har udviklet sig til en slumby i stil med brasilianske favelaer med huse bygget af blik, gamle mursten og andet, der kangraves frem på den nærliggende Valdemingómez-losseplads.
Grusvejen gennem Sektor 6 flyder med brugte knyle. En horde af børn i pjalter løber rundt blandt junkier, skriver en reporter fra El País, som har besøgt slumbyen. Da der ikke kommer skraldefolk på faste tidspunkter, flyder gaderne med skrald, og rotter løber frit rundt på gaden.
Familier og andre almindelige borgere, der bor i nærheden, betaler ejendomsskatter og renovationsafgift, men må nøjes med serviceydelser på tredjeverdensniveau, siger medlemmer af den socialistiske opposition i Madrid.
Kræver handling
Alle beboerne på Francisco Álvarez, der har boet der i mere end 10 år, siger, at området tidligere var et helt almindeligt bylandskab med barer og boliger. Men nu er beboerne overladt til sig selv. De har endda forsøgt at lappe hullerne i vejen - selv om det kan koste en bøde på 3.000 euro.
- Vores børn kommer hjem i en bus, der er fyldt med junkier. De tør ikke invitere nogen med hjem, fordi de ikke skal se alt det her, siger en af beboerne, der nu håber, at der langt om længe bliver gjort noget ved sagen.
I vil PSOE på rådhuset i Madrid nemlig kræve, at embedsmænd fra regionsregeringen og Villa de Vallecas – der begge er ledet af det konservative parti, løser problemerne. Ellers vil partiet kræve, at narkomanernes slumhuse bliver jævnet med jorden.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.