National røverhistorie-dag

PrintPrint Share this
SAMFUND: I morgen er det national helligdag, når Spanien markerer den dag, Columbus indtog Den Nye Verden. Men hvad var han egentlig for en fyr?

Tirsdag den 12. oktober er det national helligdag i Spanien, og det har sin årsag omend en lidt fesen én af slagsen.

 

På netop den dag i 1492 troede Christoffer Columbus nemlig, at han var kommet til Indien. I stedet havde han opdaget – eller genopdaget, som flere argumenterer – Amerika.

 

Men hvad var han for en fyr?

 

Christoffer Columbus var en italiensk navigatør og opdagelsesrejsende, der blev født i 1451 i Genova. Han stod til søs allerede i en ganske ung alder, og han gik aldrig af vejen for at tage det, han mente var hans.

 

Kongen var med på den

I 1478 slog han sig ned i Portugal, hvor han forsøgte at finde sponsorer til sit projekt, som gik ud på at finde en ny søvej til Indien ved at sejle vestpå. Efter at krigen mod maurerne sluttede, besluttede det katolske kongepar Isabella og Ferdinand af Spanien at støtte hans vovede projekt.

 

De gik endda ind på hans krav: Hvis det lykkedes, skulle han adles og have titlen 'Admiral af Oceanet,' kan skulle udnævnes til vicekonge i alle nye lande, der måtte blive opdaget, og endelig skulle han have 10 procent af alle værdier, der ville opstå i forbindelse med togtene.

 

En helt okay lønforhandling!

 

Columbus' tre skibe: Santa Maria, Niña og Pinta

 

Rejsen blev indledt 3. august 1492 fra Palos ved Huelva, hvor Columbus med sine tre skibe og 90 mænd sejlede vestpå. Han fandt som bekendt ikke Indien, men i stedet Amerika.

 

Godt et par måneder senere, den 12. oktober, gik han i land på øen Guanahani, som han gav navnet 'San Salvador' og erklærede besiddelsen af Den Nye Verden.

 

Columbus erklærer besiddelsen af Den Nye Verden

 

Den 28. oktober opdagede han Cuba. Her måtte han efterlade sit ene skib Santa Maria, der var gået på grund, samt en del af besætningen, der blev lokket af udsigten til at finde guld, som de indfødte kunne berette om.

 

Det er aldrig blevet opklaret, hvilken ø Guanahani egentlig var. På kortet er 'kandidaterne' markeret med cirkler

 

Siden blev det til yderligere tre opdagelsesrejser. Først til blandt andet 'Hispaniola,' der i dag er Haiti og den Dominikanske Republik.

 

En stor del af den 1.200-mand store besætning blev dræbt af de indfødte på grund af spaniernes mishandling af dem. Med sig hjem til Spanien tog Columbus 500 slaver. En stor del overlevede ikke turen, og resten blev frigivet ved ankomsten til Spanien.

 

Dårlig chef

Den tredje rejse startede den 30. maj 1498, og det endte helt galt. Columbus kom igen til Hispaniola, hvor de utilfredse og agressive indbyggere anklagede ham for dårlig ledelse, og hjemvendte indbyggere klagede til Kongeparret.

 

Kolonialdministratoren pågreb Columbus og hans brødre og førte dem tilbage til Spanien. Kongen slap dem dog fri igen, men det skete med tab af både goodwill og titlen som guvernør.

 

Kort over Columbus' rejser

 

Fjenderne sank

Den fjerde rejse startede den 11. maj 1502 og gik først til Martinique og derefter mod Centralamerika.

 

Sideløbende var en spansk flåde på vej hjem fra Hispaniola med rigdomme derfra. Men alle undtagen ét gik ned med både tyvekoster og besætninger - herunder de fleste af Columbus' fjender.

 

Columbus fik ikke sine krav opfyldt

I Panama havde Columbus hørt om store guldskatte og byggede et fort til forsvar mod de indfødte. Men de overraskede og fik fordrevet Columbus og de andre kolonister. Efter en stormomsust sejlads tilbage til Hispaniola lykkedes det Columbus at komme tilbage til Spanien den 7. oktober 1504.

 

Ved hjemkomsten indgav han kravet til Kongen om at få de 10 procent af alle indtægter fra de nye lande. Kongen mente imidlertid, at landet ikke skyldte ham noget efter arrestationen og afslog.

 

Berejst - også efter døden

Da Columbus døde af et hjerteanfald den 20. maj 1506, var han trods alt en ret velhavende mand. Velstanden skyldtes de rigdomme, hans egne mænd havde "samlet"  på Hispaniola. Røvet, er nok en mere korrekt beskrivelse.

 

Søfareren blev i første omgang begravet i Valladolid, men senere flyttet først til Sevilla og endnu senere til Santo Domingo på Hispaniola. I 1795 besluttede nogle franskmænd at bringe hans jordiske rester til Havana på Cuba, men efter Øriget blev uafhængigt, røg han retur til Sevilla.

 

Portræt af Columbus malet af italieneren Ghirlandaio

 

Columbus' grundlæggende bevæggrunde for sine rejser er fortsat usikre. Men resultatet blev under alle omstændigheder omfattende. Hans "opdagelse" af det amerikanske kontinent førte med tiden til kolonisering af de sydamerikanske lande, de indfødtes kulturers fald og de multikulturelle amerikanske staters fødsel, som vi kender i dag.

 

Columbus fandt i øvrigt aldrig vejen til Indien. Det gjorde i stedet Vasco da Gama, der i stedet for at sejle vestpå, sejlede syd om Afrika.

 

Columbus' spanske navn er Cristóbal Colón, og den dag i dag står han stadig i den nedre ende af La Rambla i Barcelona. Skulpturen blev lavet til Exposición Universal de Barcelona til ære for Columbus' første rejse til Amerika. Og han peger mod USA:

 

 

Helligdagen den 12.oktober har i øvrigt flere forskellige navne: 

Día de la Fiesta Nacional, Día Nacional de España, Día de la Patria, Fiesta de la Hispanidad, Día de la Raza, Día del Pilar, Patrona de Hispanoamérica og Día de Colón.

 

Se flere nyheder i temaet

Tilbage

Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold

Política de cookies                                                       Aviso legal                                                      Política de privacidad

 

ESPAÑA   

Open source online newspaper and magazine software